Det blev en forrygende dag ud for Hellerup, hvor 26 Drager afviklede den første ud af tre dages sejlads om DM titlen. De to planlagte sejladser fik sejlerne i hus selvom dagens startede med lidt for svag vind og banen måtte flyttes lidt længere ud i Sundet. Christian Lerche, måske en af landets bedste baneledere, tøvede ikke længe da vinden var for svag, og efter at have arbejdet med mærkerne, kom vinden igennem og skabte optimale forhold.
Kamp om pladserne
Inden stævnet var Jens Christensen med Kim Andersen og Andy Bagger i båden Out of Bounce udråbt som storfavoritter, efter deres flotte sejr i det store franske stævne i Douranenez.
Men sådan ville den garvede Valdemar Bandolowski ikke lige have det skulle se ud, her efter de to første sejladser. To udenlandske både blander sig også i toppen. Svenske Hans Liljeblad, og den Hollandske båd med Pieter Heerema. Men det er tæt, og alt kan ske. En første og en tredje bringer Valdemar i spidsen for stævnet, som fortsætter her lørdag med hele tre sejladser, og slutter af søndag med to af slagsen.
Se flotte fotos fra dagens sejladser på næste side.
Top fem efter to sejladser:
DEN 403 Valdemar Bandolowski Søren Hvalsø og Carsten Hey Dragør 2.0 3.0 5.0
SWE 358 Hans Liljeblad Johan Hedberg og John Magnusson KSSS 4.0 2.0 6.0
DEN 405 Jens Christensen Kim Andersen og Anders Bagger KDY 6.0 1.0 7.0
NED 316 Pieter Heerema Lars Jensen og Joost Houweling KWV De Kaag 3.0 5.0 8.0
DEN 406 Jørgen Schönherr Jan Eli Gravad og Axel Waltersdorph Køge Sejlklub (KjS) 8.0 4.0 12.0