Status fra Hyeres - OL billetter delt ud

Artikelindeks

 

Tredje OL-satsning blev lykkens gang for 49er-skipper Allan Nørregaard, der nu står til en OL-billet med gasten Peter Lang. OL-guldvinder Jonas Warrer er mega skuffetover nederlaget.

Aflyste sejladser i Hyeres torsdag lukker den danske 49er-udtagelse til fordel for Allan Nørregaard og Peter Lang. Forløsningen var til at føle på hos skipper Allan Nørregaard:

"Det en fed fornemmelse endelig at få lov til at komme til OL – vi har kæmpet i rigtig lang tid. Vi har svært ved at få armene ned lige nu."

Efter kun 3 år som team kan Allan Nørregaard og Peter Lang nu se frem til deltagelse ved de olympiske lege i London 2012. 49er-udtagelsen var indtil i går ekstremt tæt.

"Vi er super glade for at tingene udviklede sig i vores retning," fortæller besætningen, der fredag skal afslutte World Cup-stævnet i Hyeres med Medal Race blandt de 10 bedste både.

Tydeligt skuffet OL-guldvinder

For Jonas Warrer får resultatet den konsekvens, at han ikke kan forsvare sit OL-guld fra 2008 der blev sikret i en dramatiske finale. Gasten Søren Hansen misser endnu en mulighed for OL-deltagelse.

"Jeg er mega skuffet, men lige nu er jeg også rimelig afklaret - det er jo afgjort nu," er Jonas Warres første reaktion fra Hyeres.

"Det er bittert at tænke tilbage på protesten under VM, hvor vi mistede vigtige point i udtagelsen. Det havde set anderledes ud med en 4. plads fra VM og det er det der gør, at Allan og Peter kan sejle på os som de gjorde i går."

"Vi gik ned i første sejlads med et dårligt resultat og derfra formår vi ikke at sejle frit – Allan og Peter sidder på os resten af dagen."

Dansk Sejlunions sportschef Thomas Jacobsen fra fuldt den historiske udtagelse fra nærmeste hold. Han siger:

"Dansk Sejlunion vil nu give DIF besked om, at vi anbefaler Allan Nørregaard og Peter Lang som OL-besætning i 49eren."

I fredagens Medal Race har 49eren med Peter Krüger og Nicolai Thorsell gode muligheder for en medalje fra deres nuværende placering på tredjepladsen.







★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Hvordan kommer man i gang?

★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Sådan kom vi i gang

★ Artikel

★ Kend vejrmodellerne og brug dem rigtigt

★ Artikel

★ Sejl dig sund - brug havet som medicin

★ Artikel

★ Har The Ocean Race en holdbar fremtid?

★ Test af sejlbåde

★ Kom billigt og trygt ud at sejle

★ Test af sejlbåde

★ Fire gode både til familie og race

★ Tursejlads

★ Mit melanesiske eventyr: Et krydstogt fra Australien til...

★ Artikel

★ Svenske fyr bliver mere driftssikre





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen