Næste generation match racing båd

Artikelindeks

Stene Match Cup Sweden fejrede i år 20 år i Marstrand, hvor DS 37’eren har været anvendt med stor succes i de fleste events. Firmaet bag arrangementet Brandspot har netop præsenteret et nyt projekt for fremtiden, som de kalder næste generations match racing båd.

Brandspot 38 er en ny bådklasse, som er tegnet med henblik at kunne anvendes i alle niveauer indenfor match racing, både til nybegyndere og klubsejlads til verdenseliten i Alpari World Match Racing Tour.

Navnet på den nye båd er lidt langt – Brandspot High Performance 38 Match – og den nye båd er designet af CDE Danish Marine Design’s Lars T. Olsen, manden bag den meget populære DS37, som blev lanceret af Dansk Sejlunion og søsat medio 1990’erne.

Planen er at den nye Brandspot 38 skal erstatte DS37 i store internationale arrangementer som Stena Match Cup Sweden. Båden er 38 fod og en perfekt match racing båd med moderne linjer, et stort cockpit og et attraktivt sejlplan med et fathead-storsejl og et ikke-overlappende forsejl. For at bådene skal pålidelige og kunne holde til en så actionsfyldt sport som match racing, har Brandspot 38 et robust design. Skroget består af flere lag glasfiber, Dyvinicell og vakuuminjiceret Vinyl Ester.

Båden er ca. 200 kg lettere end DS37 og har ca. 10 m2 større sejlareal. Den har heller ikke genua som DS37’eren, dvs. en mere moderne rig. Til gengæld har den ligesom DS37’eren et stort åbent cockpit samt rorpind, hvilket sikrer at match racing præsenteret actionfyldt og med gode billeder af besætningen. Design tegning for Brandspot High Performance 38 Match ses her:

B38 2 

Fakta om Brandspot High Performance 38 Match:
Længde: 11,50 m
Længde vandlinje: 10,56
Bredde: 3,24 m
Dybgang: 2,20
Deplacement: 3,800 kg
Kølvægt: 1,700 kg
Sejlareal: 73,25 m2
Rigg och beslag: Seldén Mast AB
Sejl: North Sails
Løbende rig: Liros
Aflastere: Spinlock



Seneste nyheder

★ Den lille ø med den velbesøgte havn

★ Det er en SEJLbåd

★ Holder Hanse hele vejen?





★ Tursejlads

★ Den lille ø med den velbesøgte havn

★ Interview & Portræt

★ Kom tæt på Dansk Sejlunions nye sportschef Peter Hansen

★ Tursejlads

★ Det er en SEJLbåd

★ Test af sejlbåde

★ Holder Hanse hele vejen?

★ Test af motorbåd

★ Test: Yamarin 59 BR - moderne og stilfuld bowrider

★ Artikel

★ Søkort på computeren - kom i gang på 9 minutter

★ Artikel

★ Dansk innovation løfter luksusbåde til nyt niveau

★ Interview & Portræt

★ Line Markert ser tilbage på otte år som formand for Dansk...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen