Tom Slingsby og hans Team Australia vandt i suveræn stil lørdagens finalesejlads, hvor også USA med Jimmy Spithill samt det Spanske Team med Phil Robertson deltog.
Inden, var blevet gennemført de to sidste indledende sejladser, og det skulle vise sig at blive lige nøjagtig så udfordrende som den danske skipper Nicolai Sehested forudsagde fredag.
Målet for den danske båd var klart at nå finalen, men den friske vind, som det danske team ikke har sejlet så meget i, skabte for store udfordringer for Team Rockwool. Her var det tydeligt at Team NZL og Peter Burling, trods deres korte tilstedeværelse i SailGP, mestrede det at foile i +10 m/s. De lavede en 2. og en 3. plads på dagen, som nyeste team i fleeten.
Syv både
Efter fredagens drama, hvor Team GBR med Ben Ainslie ved roret, kolliderede med Team Japan og Nathan Outteridge - kom det japanske team på vandet, med stor hjælp fra Ainslie & Co. Det britiske team havde ganske enkelt lånt japanerne deres båd, mens de stadig sejlede med deres egen vinge. Båden var flot dekoreret med Team JPN - så der er helt sikkert nogle shore-crew som har haft rigeligt at se til i løbet af natten. Go’ stil, for det var faktisk ikke noget Ben Ainslie & Co. var tvunget til at gøre, men mon ikke den kære Ben har lidt røde øre?
Udfoordret Team Rockwool
Det blev til en femte- og en sidsteplads for det danske team, som om vendt - dog kom bedst fra start i sidste sejlads. Det har knebet med at være med fremme i starterne, hvor den danske båd ofte er kommet over linjen nogle sekunder efter de førende, og når vi ved hvor mange meter disse fart-maskiner flytter sig i sekundet, ja så er du altså hurtigt bagud på den korte bane.
Til pressen indrømmede skipper Nicolai Sehested. 'Det er ikke det resultat, vi ønskede, men vi vidste, at det altid ville være udfordrende for os under disse forhold, da det ikke er noget, vi har øvet os nok i," - og fortsatte “vi pressede virkelig hårdt på og gav alt hvad vi havde, men vi mangler stadig et par procentpoint, når det kommer til bådhåndtering i denne slags luft.'
Rindom - debut om bord
Tilbage i april fik det danske team Katja Salskov-Iversen og Anne-Marie Rindom med i teamet, og her i Sydney var det så første gang at Rindom var med om bord - i en kapsejlads. Rindoms begejstring efter sejladserne var da heller ikke til at tage fejl af:
'Der har været fuld fokus, og det har virkelig været sjovt. Super vind, og alle sejler på kanten af det mulige. Jeg var lidt nervøs før start, men jeg synes, vi gjorde det så godt, som vi kunne under forholdene. Første mærke blev rundet med tæt på 50 knob - det er det hurtigste, jeg nogensinde har sejlet på en båd', udtalte Anne-Marie, og fortsatte
'Min rolle om bord var at været teamets ekstra sæt øjne - se ud af båden, som man kalder det i sejlsport - se efter vindstød og de andre både. Den kommunikation er nøglen, da den giver de andre i teamet mulighed for at holde fokus på vores præstationer og inde i båden, især i starten.' Rindom slutter 'At sejle i Sydney er bare smukt, der er ingen andre ord til at beskrive det. Det bliver ikke bedre end dette.'
Med en forlænget pause (da eventet i New Zealand er aflyst, red.) nu inden næste event i USA, er det danske team fokuseret klart på, hvor der skal sættes ind med forbedringer – og via de mange data, få fundet de svage punkter så hurtigt som muligt.
'Det er meget nemt at fokusere på San Francisco, for vi ved, at også her bliver der god vind, og her er vi udfordret og skal få fundet ud af at lukke hullet til vores konkurrenter. Men, det er svært, når du ikke har mulighed for at træne. Vi ankommer til San Francisco med det samme antal timer i båden, som vi har nu – men det vil være muligt at gøre fremskridt via analyser og data, som vi har gjort siden Cádiz. Hvis vi kan lukke hullet med et par procent hver gang, vil der ikke gå for lang tid, før vi kan konkurrere med de store drenge under disse forhold.' slutter skipper Nicolai Sehested.
Australia Sail Grand Prix præsenteret af KPMG – Samlede resultater
Australia SailGP Team – 10 point
United States SailGP Team – 9 point
Spain SailGP Team – 8 point
Japan SailGP Team – 7 point
New Zealand SailGP Team – 6 point
Denmark SailGP Team præsenteret af ROCKWOOL – 5 point
France SailGP Team – 4 point
Great Britain SailGP Team – 3 point