I dag, kun lidt over en måned før anden sæson af SailGP starter, offentliggjorde det danske SailGP team med ROCKWOOL som hovedsponsor den besætning, der skal debutere for Danmark i SailGP.
Den danske skipper Nicolai Sehested, der er den yngste rorsmand blandt alle deltagerne, har nu sat sit hold på seks mand efter et to-ugers trænings- og udvælgelsesforløb på nordkysten af New Zealand, hvor gruppen fik en smagsprøve på verdens hurtigste sejlbåd i Bream Bay.
Det danske hold består af fem danskere og en australier: Nicolai Sehested, 30 år, fra København (rorsmand), Tom Johnsen, 28 år, fra Mandurah i Vestaustralien (wing-trimmer), Rasmus Køstner, 41 år, fra Middelfart (flight controller), Martin Kirketerp, 37 år, fra Århus (grinder), Hans Christian Rosendahl, 23 år, fra København (grinder), og Lars-Peter Rosendahl, 23 år, fra København (grinder).
Udover at være SailGP båden med den yngste rorsmand, er den danske båd også med brødrene Lars-Peter og Hans-Christian Rosendahl på holdet den første med en besætning, hvor tvillingebrødrene er udtaget til at konkurrere sammen.
Det danske hold, der deltager i SailGP for første gang, er først lige udtaget og står derfor over for store udfordringer med kun meget kort tid til at træne før det første matchrace. Holdet kom dog hurtigt op i fart under sin første sejlads på New Zealand og nåede inden for den første time 48,7 knob (90 km i timen), en hastighed tæt på F50 katamaranens tophastighed.
Næste stop er Sydney, hvor det danske SailGP hold skal konkurrere i seriens første kapsejlads om den største præmie inden for sejlsport på 1 million USD.
Nicolai sagde: ”det var utroligt spændende at få samlet teamet og sammen lære denne fantastiske båd at kende og opleve, hvilken hastighed man kan opnå med en F50, når besætningen giver sig fuldt ud og arbejder godt sammen. Vores team bidrager med et kæmpe potentiale, og vi glæder os utroligt til at få mulighed for at konkurrere med nogle af verdens bedste sejlere. Vi ser frem til at kunne skrive et nyt kapitel i dansk sejlsportshistorie og håber at kunne inspirere kommende generationer til at komme ud på vandet og prøve denne fantastiske sport.”
Mirella Vitale, Senior Vice President at ROCKWOOL, tilføjer: ” Vi er særdeles stolte over at kunne gøre det muligt for et dansk hold at deltage i SailGP for første gang.
Dette sponsorship er en enestående platform for ROCKWOOL, der giver os mulighed for at udbrede kendskabet til bæredygtighed og vise, hvilken rolle stenuld spiller i forhold til at skabe fremtidssikrede byer fulde af liv med fokus på menneskers sundhed og velbefindende, vores planet og på at kunne imødekomme morgendagens miljøudfordringer.”
SailGP serien besøger havnene i nogle af verdens mest prominente byer. Byer der alle står over for store klima- og miljømæssige udfordringer. Sejlsport er en teamsport, hvor det er vigtigt at stå sammen for at opnå resultater ligesom det også er tilfældet i forhold til bæredygtighed og klimaforandringer. Vi ser frem til at møde folk rundt omkring i verden og tale om disse emner, undersøge løsninger, samt dele vores optimistiske syn på fremtiden.
- Related Articles: Endelig officielt - Dansk SailGP en realitet, Jonas Høgh fra SailGP-træning i New Zealand: ”Så mange foilende vendinger og bomninger som muligt”