Jonas Høgh fra SailGP-træning i New Zealand: ”Så mange foilende vendinger og bomninger som muligt”

Related Articles: Endelig officielt - Dansk SailGP en realitet, Kommentar: Derfor er SailGP interessant for os alle, Live fra dramatisk SailGP i Cowes

Denmark Team SailGP er i New Zealand, hvor de er begyndt træningen i den meget specialiserede og svære F-50 katamaran. Vi har talt med holdets leder, Jonas Høgh-Christensen.

Hvad er status for holdet, her inden det går løs i Sydney sidst i februar?

”Vi har sejlet her i New Zealand siden i torsdags, og bliver ved indtil på lørdag. Det er en stejl læringskurve og der er meget at lære, men holdet gør det rigtig godt. Vi rejser til Sydney den 14. februar, og skulle gerne få 8-9 dage træning mere inden stævnet.”

Er der navne på alle om bord? Eller i hvert fald nogen?

”Vi har valgt alle sejlerne og de får besked om de er på holdet i dag og i morgen. Vi annoncerer navnene på torsdag.”

Har I sejlet mod nogen af de andre hold endnu?

”Vi har ikke sejlet mod nogen endnu, da vi kun har en båd her i NZL. Vi deler dog træningen med Team Spain, som har erfarne folk fra sidste sæson på båden. Så vi har lidt at måle os imod. Det ser meget fint ud!”

screen shot 2020 01 14 at 14.31.26

Screenshot fra video, hentet fra holdets Facebook-side. Se videoen i sin helhed nederst i artiklen her

Hvad er målsætningen i jeres første sæson? Hvad vil være succes-kriteriet?

”Målsætningen for første sæson er at lære så meget som muligt, og blive så gode som muligt. Vi har ikke det store resultatmål, men er meget fokuserede på processen. Det lyder måske lidt kedeligt, men fokus lige nu er at prøve at lave så mange foiling tacks and gybes som muligt, og sætte en dry lap ind – altså sejle en hel bane, uden at skrogene rører vandet. Det tror jeg vi lykkes med inden Sydney, og det vil være et kæmpe skridt i den rigtige retning.”

Hvad bruger du mest tid på som CEO for holdet?

«Min tid går lige nu med at sammensætte hele holdet – sejlere, shorecrew, operations. Vi er 19 mand på holdet. Derudover er hele det praktiske setup omkring holdet i fokus pt, med alt fra kontrakter, container-indretning, setup til sejlerne ift mad, bolig og den slags til events. Og så bruger jeg en del tid sammen med SailGP og en række stakeholders, på at få den danske event op og stå i 2020. Sidst, men ikke mindst, skal vi stadig finde flere sponsorer. Så det arbejde foregår også løbende.»

Her er en video fra det danske SailGP-hold – som i øvrigt er sponsoreret af Rockwool:


Det danske SailGP-hold debuterer i SailGP-stævnet i Sydney 28.-29. februar. Mere om SailGP her

Du kan læse mere om SailGP og det danske hold i den kommende udgave af magasinet BÅD.







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen