Man bør vel også diskutere DS Strategi 2011 ?

I invitationen til DS-mødet med klasserne findes en række interessante informationspunkter, der naturligvis er vigtige for alle klassernes repræsentanter at kende, således at man bedst muligt kan trække på Dansk Sejlunions tilbud om service og rådgivning, og dermed optimere arbejdet i klasserne. Sejlunionen har i invitationen listet en række mulige emner:

Hvorfor er vi samlet – og hvordan skal vi mødes fremover…..
Klasser i forhold til Dansk Sejlunion
Mulighederne for støtte og hjælp til klasseorganisationerne fra Dansk Sejlunion
DM’er – historik, nye statutter – input, revidering, konsekvenser
Etisk Kodeks – hvad er det?
Måleruddannelse – klassemåler
Presse – DS kursus ”PR/Kommunikation”
Stævner – fælles stævner – baneledere/dommere
Tiltrækning af nye sejlere
Markedsføring af klasser – de ”gode” eksempler

Klasserne er samtidig inviteret til at komme med flere forslag til drøftelse på seminaret i Kerteminde Sejlklub søndag den 18. januar kl. 11:00 - 16:00. Tilmelding og emner sendes til DS kapsejladskonsulentMikael Jeremiassensenest den 12. januar.

Nogle af punkterne kan måske udvikle sig i retning af mere strategiske drøftelser, men kigger man i Sejlunionens meget omtalte ”DS Strategi2011” så var der mange flotte ord samt anbefalinger om hvordan man ville udvikle kapsejlads.

Vi er nu i 2015, og det burde vel også relevant at se nærmere på, hvad der er sket siden 2011:

Hvad der er iværksat ?
Hvor langt man er nået ?
Hvad er resultaterne af indsatserne ?
Er der nogle områder, hvor der er behov for at justere i strategien eller som man nu ønsker at droppe ?

I de senere år har sejlklubberne og Dansk Sejlunion mistet 7.000 medlemmer, heraf givetvis også mange kapsejlere. Eneste nye initiativ siden 2011-2012 har været Sejlsportsligaen, som dog i overvejende grad har haft deltagelse fra nuværende, erfarne kapsejlere.

Derfor kunne det vel også være interessant at diskutere den fremadrettede strategi med henblik på at nå det overordnede mål, som Dansk Sejlunion havde med DS Strategi 2011 – nemlig ”Flere sejlere skal sejle mere kapsejlads”.

Klasseorganisationerne såvel som klubberne har sammen med Dansk Sejlunion en afgørende rolle i at nå målet ”Flere sejlere skal sejle mere kapsejlads”, som formentlig ligger ganske langt væk.

DM’erne har i de senere år haft faldende deltagerantal, ligesom som mange af klassestævnerne, og samlet set har Dansk Sejlunion haft fald i antal registrerede, gyldige klassebeviser, samt fald i antal medlemmer.

DS formand Hans Natorp fortalte i sin nytårsblog, at Dansk Sejlunion har mistet 7.000 medlemmer, og KDY’s formand bruger i sin nytårshilsen ordene ”Sejlsporten styrtbløder” – læs artiklen HER.

Hele DS Strategi 2011 kan læses HER - på næste side gengiver vi specielt den overordnede anbefalinger samt mål, strategi og anbefalinger for Kapsejlads-området, som inspiration til kommende drøftelser af dette meget vigtige emne.

Teksten i kursiv er fra strategidokumentet ”DS Strategi 2011”:

Overordnede anbefalinger:

For kapsejlere skal der grundlæggende sikres tekniske vilkår for fair sejlads, både for klassebådssejlere og sejlere på handicap. Dansk Sejlunion skal vise, hvordan klubber kan anvende nye og anderledes kapsejladsformater, nye måder at afvikle DM’er på, samt veje til ressourcemæssig optimering af kapsejladsafvikling.

Sejlsportsligaen startede i 2014 som et fantastisk nyt initiativ, men hvor langt er man nået med de andre overordnede anbefalinger? Og kigger man mere specifikt i det afsnit som handlede om kapsejlads, så var nogle af anbefalingerne:

Mål

Flere sejlere skal sejle mere kapsejlads.

Er der siden 2011-12 kommet flere sejlere, som sejler mere aktivt kapsejlads? Har klasseorganisationerne været aktivt engageret i dette? Hvis ikke, så var det måske et emne, som burde diskuteres på mødet i Kerteminde ?

Strategi

Der skal opstilles og anbefales udviklingsspor fra junior- til voksenklasser - for joller/kølbåde og for OL/ikke-OL. Aktiviteter skal understøtte udviklingen i de anbefalede klasser.

Hvor finder man de omtalte oplysninger om udviklingsspor fra junior- til voksenklasser – ikke mindst for ikke-olympiske klasser, som omfatter hovedparten af de aktive sejlere i klasserne?

Kigger man på de mere specifikke anbefalinger, så omfatter de enn række specifikke anbefalinger for såvel Dansk Sejlunion, som klubberne og klasseorganisationerne:

Anbefalinger

Dansk Sejlunion skal synliggøre og anbefale aktive jolle- og kølbådsklasser for junior/ungdom/voksen-sejlere - også for dem, som ikke går OL vejen. Økonomisk hjælp til sejlklubbers sejlerskoler, som for eksempel rentefrie lån, bør afgrænses til de anbefalede bådtyper.
Dansk Sejlunions hjemmeside skal udvikles og opgraderes med gaste- og official-børs, præsentation af klubber og klasser, planlægningsværktøj, live tracking, kapsejladskalender og administrationsfunktionalitet til specialklubberne.
Lokale arrangører skal understøttes i, at dansk sejlsport fortsat trækker større internationale kapsejlads stævner til landet. Dansk Sejlunion har afgørende troværdighed, netværk og viden.
‘Super DM’ begrebet dækker over stævner, hvor flere klasser samler deres mesterskaber under samme arrangement og dermed skærper sportens profil. Dansk Sejlunion skal involvere sig og tage et ansvar for at arrangementer af den slags bliver til noget år efter år. Et samlende mesterskabsstævne for alle klasser med DIF-DM, kan med god ret kaldes for ‘DM i sejlsport’. Ligeledes kan et DH DM udvikles, fx som et DM for klub-hold. Fælles DM’er på tværs af voksen- og ungdomsklasser skal tilstræbes, så mulighederne for de unge sejlere synliggøres. ‘Mestrenes Mester’ kan udvikles for alle aktive kølbådsklasser. ’Mestrenes Mester’ er en oplagt mulighed for at profilere kapsejlads. Her findes den bedste klassebådsbesætning - det er til at forstå.
Sejlklubberne skal tilskyndes til en mere åben og mere inkluderende kultur for nye sejlere. En klubs kølbåde er typisk en stabil størrelse over mange år. Der er alle steder et behov for, at dette miljø er mere imødekommende for nye sejlere, og at man skaber en meget større vidensdeling bådene imellem. Der vil være rigelig med viden i en given klub til at starte en uformel kapsejladsskole.
Indsatsen skal fokuseres på at få juniorsejlerne videre i voksenklasserne. Det være sig til både joller og kølbåde. I den forbindelse kan sejlklubberne anbefale, at medlemmerne køber klassebåde.
Kapsejlads i sejlerskoler skal opprioriteres, og den kapsejladsmæssige uddannelse kan ofte intensiveres. Joller kan med fordel anvendes, idet man her hurtigere lærer at sejle, og joller er ofte økonomisk mere overkommelige. Selvtræning (også for juniorer) fremmer evnen til at klare sig selv. Sejlklubberne kan promovere jollesejlads for deres voksne medlemmer og støtte nye sejlere økonomisk (transport støtte og rentefrie lån).
Kapsejladsfyrtårne i Danmark skal baseres på eksisterende stævner. Sail Extreme, Aarhus Festuge og Harboe Cup er nok det tætteste, vi kommer på arrangementer af denne type i Danmark. Det er en god idé at løfte udviklingen hen mod flere fyrtårne. Nye sejladsformer for joller, der også kan tiltrække bredden, kan afprøves på tværs af klasserne (sejlads efter handicap, distance osv.).
Klasseorganisationerne skal forbedre rekrutteringen i ungdomsklasserne. Specialklubberne skal sammen med klubberne etablere lokale fleets, og de skal i højere grad medvirke i 'åben hus' arrangementer, arrangere træningslejre og fokusere på rekruttering i juniorklasserne.
Der skal arbejdes med klassereglerne. Det kan gøre livet nemmere som bådejer, hvis klassereglerne er tilpasset Dansk Sejlunions standard i en 'up to date' udgave.
Stævner og træningslejre skal arrangeres i samarbejde med sejlklubberne. At højne niveauet af vidensdeling mellem sejlerne er også specialklubbernes ansvar.

På basis heraf kan man stille spørgsmålene:

Har DS synliggjort og anbefalet både joller og kølbåde ?
Har DS anbefalet specifikke bådklasser som klubberne kan få lån til (bortset fra J/70) ?
Findes der fx præsentationer af klasser og live-tracking på DS hjemmeside ?
Findes der etableret det nævnte ”DM i Sejlsport” ?
Er der skabt større imødekommenhed for nye sejlere og videndeling i klubberne ?
Er indsatsen for at få juniorsejlerne videre i voksenklasserne blevet skærpet ?
Er der kommet flere sejlerskoler som tilbyder undervisning i voksen kapsejlads ?
Er klubberne blevet bedre til at promovere jolle-kapsejlads for voksne ?
Er der kommet flere ”kapsejlads fyrtårne” i Danmark ?
Er der udviklet nye kapsejladsformer der kan tiltrække bredden ?
Har klasseorganisationerne været i stand til at forbedre rekrutteringen ungdomsklasserne ?
Medvirker klasseorganisationerne i højere grad i ’åbent hus’ arrangementer i klubberne ?
Har flere klasser tilpasset deres klasseregler til DS standarden ?
Er niveauet for vidensdeling mellem sejlerne højnet ?

Der var en række klasseorganisations repræsentanter med i den gruppe som formulerede strategien for kapsejlads. Alle klasser burde deltage i en evaluering og diskussion af, hvordan man sikrer at anbefalingerne nås ? Hvis man på den anden side ikke længere støtter de givne anbefalinger, så er det jo på tide at drøfte en revision af strategien for kapsejlads-området og definere nye mål og anbefalinger. ?

Her er de sejlere som i 2010-2011 deltog i formuleringen af den nuværende strategi for kapsejlads-området: