5 særlige ting ved andet kryds

Artikelindeks


Det første særlige aspekt, er at feltet er mere spredt på andet kryds. Det betyder, at det oftest er længere vej frem til de både du ønsker at passere. Det er ligeledes gerne flere meter bagud, til konkurrenterne der befinder sig den vej. Med mindre du er med helt i front, er det gode chancer for at der er både foran, som er så pas langt fremme at de er gode indikatorer på hvordan vinden er længere oppe på banen. Check dem for at få et indtryk af vindretning og tryk!

Længere kryds, større risiko
Det andet særlige, er at andet kryds ofte er længere end første. Bundmærket bliver ofte lagt længere nede end startlinien, og det resulterer i et længere kryds. Et længere kryds betyder laylines, som ligger længere væk fra hinanden. Det betyder større separation mellem bådene. Og det betyder igen større potentiel risiko. Det bliver vanskeligere at dække modstanderne af. Og mindre vindskift får større konsekvenser. Potentialet for at angribe bådene foran, er bedre, på trods af at afstanden i meter ofte er større. Det er sådan, fordi det er muligt at skabe større separation, og dermed en større ”vægtarm” ved vindskift. Det kan selvfølgelig gå begge veje, men mulighederne er større når krydset er længere - både for en stor gevinst, og et stort tab.

Risikovurdering
Den tredje gode grund, er at du er nærmere mål, end du var på første kryds. Det ændrer sandsynligvis din vurdering af hvor meget risiko du er villig til at tage. Er du tilfreds, er tiden inde til at minimere din risiko, og blive mere i midten af banen, eller på den side hvor de fleste af bådene bag befinder sig. Er du utilfreds, er du nok tilbøjelig til at spille lidt højere, og sejle mere på kanterne – og med mere separation til konkurrenterne.

Forstyrrelser i begyndelsen
Nummer fire er, at begyndelsen af andet kryds kan være præget af flere forhindringer i form af forstyrret vind og sø fra de både, der stadig er på læns. Det kan også være svært at komme til venstre efter runding, fordi du skal sejle på bagbord halse, og bådene på læns kan meget vel være styrbord-både. Det betyder, at man på første del af krydset ikke har helt ”frit slag”.


 

Erfaringer fra første kryds?
Den femte grund til at betragte andet kryds som noget andet end første og sidste kryds, er at andet kryds er nummer to. Denne tilsyneladende selvfølgelighed rummer det faktum, at du ligger inde med nogle erfaringer. Hvad skete på første kryds? Og ikke mindst på læns? Var der en tendens til en vinddrejning, eller var der mere vind på den ene banehalvdel? 

Når det er sagt, er det samtidig vigtigt at være klar over at forholdene ikke nødvendigvis er de samme. Det er senere på dagen, og solen har flyttet sig. Situationen er ny, men du har nogle gode pegepinde, som du ikke havde på første kryds. Husk at hvis en banehalvdel var god på læns pga. vindretning, vil den være dårlig på kryds – på læns er en skralder helt top, mens på læns er den jo knapt så festlig…

En plan er bedre end ingen plan
Alle disse ting er gode at have med i tankerne, når du skal planlægge hvad du vil med andet kryds. For det er godt at have gjort sig nogle tanker, allerede inden du runder bundmærket. Det behøver ikke at være så farlig kompliceret. 

Et eksempel kan være en idé om at opsøge en bestemt banehalvdel, baseret på hvordan de forreste sejlede på første kryds - dog med fokus på ikke at komme for tæt på layline, og samtidigt med opmærksomhed på hvad der sker med bådene i front. 

En sådan idé kan i al sin enkelhed være med til at sørge for at du eksempelvis ikke vender for en styrbord-båd og sejler mod den anden side mere eller mindre tilfældigt, men i stedet dukker den pågældende styrbord-båd, og fortsætter den vej du oprindeligt havde planlagt at sejle. Og dermed holder fast i en overordnet strategi. 

Mere taktik og strategi
Næste gang ser vi videre på andre aspekter ved taktik og strategi på andet kryds - dog med blikket rettet på ting som er stort set lige så anvendelige på et hvilket som helst andet kryds. Skriv løs nedenfor, hvis du har spørgsmål, kritik, eller kommentarer!







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen