Her på andet kryds begynder det at tegne sig et billede af sejladsen. Vi har en god pejling på hvor i feltet det er realistisk at forvente at vi placerer os, når vi når mål. Og vi har en del viden om forholdene – vindskift, strøm, og frem for alt: Hvilken banehalvdel er bedst?
Kigge taktisk på sagerne
Det er altså på tide at begynde at kigge lidt taktisk på sagerne, og tænke på at holde konkurrenterne bag, hvis vi er foran – eller presse konkurrenterne foran til at begå fejl, hvis vi er bagud. Et af de vigtigste taktiske værktøjer hvis man er opsat på at sikre sin placering, er at dække. Det ser vi på denne gang.
Dårlig vane
At dække på kryds, er andet og mere end bare at smække en vending i lige i hovedet på en konkurrent. Har man en konsekvent praksis med at vende på toppen af stort set enhver, der krydser ind bagved, så tror jeg man med sikkerhed kan sige, at man har en dårlig vane. Den sørger for at du forholder dig mere til hvad dem bagved foretager sig, end hvad der sker fremme på banen, både med konkurrenter og vindforhold længere oppe på banen – og den sørger for at du bliver hamrende upopulær. Det sidste er ikke alene ubehageligt, det betyder også at du får det hele tilbagebetalt – med renter.
Forholdene eller konkurrenterne?
Alligevel er det at dække altså en vigtig ting at kunne, hvis man anvender det rigtigt. Der er nogen grundregler, og lad os kigge på dem først. Det hele handler om at hele tiden befinde sig mellem konkurrenterne og næste mærke. Det lyder enkelt, men det er jo ikke, når man tager i betragtning at vindskift og vindtryk oftest favoriserer en side, at det også er vigtigt at være i takt med rytmiske vindskift, og at der er flere end én konkurrent at tage hensyn til, med mindre det handler om matchrace. Nedenstående tekst er i øvrigt inspireret af Mike Hobson, som står bag en del undervisningsmateriel i sejlads på den anden side af Atlanten.
Hårdt og løst dække
Man skelner mellem at dække hårdt, og at dække løst. At dække hårdt betyder at dække, så ens vindskygge rammer båden bagud til læ maksimalt. Det betyder at den pågældende båd sejler betydeligt langsommere, og er mere effektivt, jo mindre afstanden mellem bådene er. Det er godt. Konsekvensen er dog også at man med stor sikkerhed tvinger den anden til at vende, og det er ikke altid godt.
Lad ham sejle den vej!
At dække løst, betyder at vende, så man ligger på top af modstanderen, uden at ens vindskygge rammer. Det betyder at modstanderen sådan set stadig sejler i fri luft, og ikke taber distance, hvilket umiddelbart ikke er så fedt. Men det betyder også at modstanderen efter alt at dømme vil blive ved med at sejle videre den vej, mens man selv er tæt på og i kontrol – og det kan være meget godt.
Matchrace er én ting...
Man dækker henholdsvis løst og hårdt i forskellige situationer, og meget af hemmeligheden består i at vide hvornår det er smart at gøre hvad. I matchrace er hovedregelen, at man dækker hårdt når modstanderen sejler mod den favoriserede side, og løst når modstanderen sejler mod den side man betragter som den dårligste. Konsekvensen er, at man selv altid er den første på den rigtige side, og at man tvinger modstanderen til at sejle mod den dårlige side.
Fleetrace en anden ting
Men i fleetrace går den ikke. Her er der et helt felt at tænke på, og du vil jo gerne selv sejle til den rigtige side – ligesom hovedparten af konkurrenterne. Selv om du skulle lykkes med at tvinge en eller to både ud på den dårlige side, og selv befinde dig marginalt nærmere den bedre banehalvdel, så vil du tabe til resten af feltet. Igen handler det altså om at se det store billede.
Sejl selv rigtig vej
Dermed bliver det faktisk lidt modsat ved fleet race: Dæk løst mod den favoriserede side, så du kan holde kursen mod den gode side og dermed kontrollere feltet, og ikke mindst sejle mod mærket så effektivt som muligt. Og straf båden bagved hårdt, hvis den prøver at få dig væk fra den strategi. Alternativt kan du jo lade vedkommende sejle sin egen sø, og det kommer vi til nu:
Grundregel efter bundmærket:
For hvor meget skal man tænke på bådene bagved? Det handler jo dybest set om at nå mærket så hurtigt som muligt? Ja, netop. Derfor er der altid en afvejning. Og den handler ofte om hvor tæt det er. Er det meget tæt, vil de fleste mene at det primært handler om at sejle rigtigt ift. forholdene - med mindre det er kort inden mål. En duel på vendinger kan gøre jer begge til tabere.
En anden hovedregel er, at når man runder bundmærket, vurderer man afstanden til båden bagved. Vel rundet og af sted på kryds sejler man ca. halvdelen af den distance man er foran. Så vender man, sejler den sidste halvdel af distancen, og vender igen. Nu runder båden bagved, og man sidder komfortabelt placeret, lige på toppen af vedkommende. Og har fuld kontrol.
Tre vendinger er dyrt
Det lyder meget godt. Men problemet er, at det koster to vendinger. I praksis oftest tre, fordi det første konkurrenten bagved gerne gør, er at vende mod fri luft. Vil du opretholde dækket, må du vende igen. Tre vendinger koster i runde tal tre bådlængder, med variationer fra klasse til klasse. Det er dyrt.
I takt med vinden
Og er der tale om en lille ledelse, så duger det slet ikke. Så kommer vendingerne til at ligge så tæt, at man mister al fart. Dermed er ledelsen ofte tabt, og konkurrenten forbi. Så den ovennævnte grundregel kræver en solid ledelse, og et stort ønske om at være på den sikre side. Er ledelsen lille, så handler det mere om at sejle mod den side du mener er den rigtige, og fokusere på at være i takt med vindskiftene. Samtidigt er det meget godt at undgå for meget separation, det vil sige blive i nærheden af de andre!
Skak mat ved layline
Kan man få konkurrenterne bagved hurtigt helt ud til layline, ved at dække hårdt den ene vej, og løst den anden vej, så er det helt perfekt. Så er de skak mat – der er ikke flere ”breaks” for dem. Så er der kun en kø mod mærket tilbage. Som båden bagved er det en god ting at huske – hold dig væk fra kanterne, bliv i banen, og gør sejladsen så lang som muligt. Se efter muligheder for at vende mod fri luft, for eksempel ved hjælp af øjeblik, hvor den dækkende båd er forhindret i at vende pga. andre både eller forhindringer.
Svag eller stærk?
Stærke hold har en tendens til at blive tæt på konkurrenterne, mens mentalt svagere hold er mere tilbøjelige til at søge væk fra den tætte kamp. Brad Butterworth og Russell Coutts har været regnet for den farligste ”afterguard” i sejlsportens verden, og vi vælger at afslutte dagens søndagsprædiken med nogle visdomsord fra de to hårde drenge:
"Keep it close..."
“We try to keep the races close when we are behind. If we’re leading, we don’t want to take too many chances unless its obvious we can make a gain. When we’re behind we try to limit the loss and keep it close up to the mark rounding”.
