Vi er kommet rundt om første krydsmærke, og er faldet af på læns. Det kunne i princippet også være slør, men dagens baner er jo overvejende kryds-læns, så det tager vi udgangspunkt i. Sidste søndag annoncerede jeg at dagens tekst kom til at handle om taktik og strategi på læns, men ved nærmere eftertanke er det ikke blevet helt sådan. Fart på læns er jo mindst lige så væsentlig, og nu bliver det altså det som er emnet denne gang. Taktik og strategi på læns bliver så det kommende tema.
Check vindpilen
For det første: Fri vind er lige så afgørende på læns som på kryds, men her er rollerne byttet om: Vindskyggen kommer fra bådene bag dig, ikke dem foran. Taktisk betyder det, at det er dem bagved der sidder i førersædet, så at sige. Det ser vi som sagt nærmere på næste gang – her og nu nøjes jeg med at nævne, at en Windex eller vindpil er ret god at have, for at finde ud af hvor vindskyggen rent faktisk ligger. Ofte er den ikke helt der hvor man tror. Skal man sejle hurtigt på læns, skal man altså tilkæmpe sig nogenlunde fri vind. Det er ret basalt.
VMG
Men når det er gjort, er det langt igen til en optimalt sejlet, hurtig læns. For læns er bestemt ingen pause, hvor det er nok at trimme sejlene, sigte på næste mærke, og derefter sidde og fundere lidt over aftensmaden. For at komme til bundmærket hurtigst muligt, handler det om at finde den hurtigste kurs. Og det er meget sjældent direkte mod mærket. VMG hedder det på instrumentsprog – velocity made good. Det betyder simpelthen, at der altid findes en teoretisk kurs, der balancerer fart og ekstra distance optimalt. Det betaler sig, især i hurtige, planende jolleklasser, at sejle en højere kurs, selv om man kommer til at sejle længere. Fartgevinsten mere end opvejer de ekstra sejlede meter. Men hvor meget eller hvor lidt skal man skære? Se, det er der hvor man skiller bukkene fra fårene.
Skær mere i let vind
I større både kan instrumenterne regne den ud, men for os der er overladt til at sejle på egen hånd, er det straks sværere. Erfaring i klassen, kombineret med en god feeling med båden, gør at du vil nærme dig den optimale balance mere og mere. I let vind er gevinsten ved at skære generelt større end i hård vind. Jo tungere og langsommere en bådtype er, jo mindre betaler det sig at afvige fra ”rhumbline” (den lige vej mellem to mærker).
Opmærksomhed
”Feeling” er et ret ubestemmeligt begreb. Men der er jo sejlere blandt os, der på en eller anden mærkelig måde altid kan liste lidt ekstra fart ud af båden på læns. Det foregår ved bitte små justeringer af ror, krængning, skødetryk – en konstant balance og søgen efter tryk. Den ”feeling” handler meget om opmærksomhed, siger David Dellenbaugh, som i øvrigt er kilde til meget af indholdet i denne søndagsprædiken.
Nogle er født med det...
Opmærksomhed på ændringer i vindens retning og styrke, lyden af vandet langs skroget, forholdet til både omkring, små tegn på akserelation eller det modsatte – at reagere rigtigt på alt dette er vel samlet set det der hedder ”feeling”. Den kan udvikles og øves, men det virker irriterende nok som om enkelte bare er født med den. Koncentration og opmærksomhed, dog uden at blive anspændt – det er nok en god start på arbejdet med at udvikle en god ”feeling”.
Sejl hurtigt!
At holde farten oppe er ellers et godt tips, som ikke er helt så selvfølgeligt som det lyder. Meningen er, at det oftest betaler sig at ligge lidt på den hurtige side, at gå lidt højere. Dermed beholder man trykket, er mere manøvredygtig, og kan tjene mere på at bomme på vindskift.
Kommuniker med trimmer
På kryds er det lettere at styre optimalt, fordi man har tell tales, rortryk, og krængning at gå efter. På læns er rorsmanden mere overladt til skødetryk, og i både med flere om bord er han dermed meget afhængig af kommunikationen med trimmerne. Den der styrer gennaker/spiler er en meget vigtig person, og i virkeligheden er det ham/hende der langt hen af vejen skal dirigere hvornår man skal gå højere, og hvornår man skal gå lavere. Generelt falder man af i pustene og skærer op når det løjer af – dermed bliver gennemsnitshastigheden højest.
Styr ind under båden
Rorsmanden bør samtidigt forsøge at trimme og styre efter balance, så der ikke sejles med rortryk. Det gør man i hårdt vejr ved at styre ”ind under sejlene”. Krænger båden mod læ, styrer man en lavere kurs, så båden havner ind under riggen. Krænger man mod luv, går man højere, af samme årsag.
Fald af på plan
Det måske sjoveste af alt i sejlads, hvis man mestrer det, er slør og læns i hård vind og bølger. Det kan nok en dag blive en søndagsprædiken for sig, men lad mig lige nævne en ting: Hovedproblemet i hurtige både er, at man surfer lige ind i nakken af bølgen foran. Dermed mister man sin dejlige surf. Mange forsøger at undgå det, ved at skære op. Det er også udmærket i mange tilfælde. Men mindst lige så ofte er det en rigtig god idé i stedet at falde kraftigt af. Ligger du på en solid surf, forlænger du den, samtidigt som du bringer dig ind mod midten af banen. Dermed er du i en bedre position til atter at skære op for at hente næste surf.
Næste skolegang
Så, det var ordene denne gang – som sagt vil jeg forsøge at finde gode kilder til en rigtig prædiken næste søndag: Taktik og strategi på læns!
