På vandet med Beneteau Flyer 8 Spacedeck

15,00 DKK

Alsidig og sporty dagsejler. Flyer 8 Spacedeck er nyeste generation i franske Beneteaus Flyer-serie med outboard-motorer. Vi har været en tur på vandet med den rummelige nyhed, der er en sporty walkaround dagsejler for hele familien. Vores topfart var 43 knob.

Beneteaus nye Flyer 8 Spacedeck er en ægte sporty walkaround og seneste udvikling i Flyer-serien som blev fornyet i 2014. Derfor må denne Flyer 8 ikke forveksles med den tidligere Beneteau motorbåd Flyer 8 fra 1989/90, der var en mere traditionel, rummelig båd med kahyt og indenbordsmotorer.
Bredden på 2,53 meter betyder at Flyer 8 kan trailes. I Danmark kræver det dog, at man har en velvoksen bil og et udvidet kørekort til kørsel med en trailer med en totalvægt over 750 kg. Vægten af Flyer 8 Spacedeck er lidt over 2000 kg med en 350 hk motor.
Det giver en dejlig frihed til lettere at kunne sejle i fremmede farvande, hvorimod store-søsteren Flyer 8,8 er for bred til at køre på trailer. Til gengæld må man med Flyer 8 Spacedeck give afkald på storesøsterens minimalistiske køjer og pantry i cockpittet, og derfor er nyheden primært en dagsejler. I styrepulten er der dog blev plads til toilet og køleskab.
De to walkaround søskende er ellers meget ens i udtrykket med et meget bredt forskib oppe i dæks- og tofteniveau, der giver en utrolig rummelighed i forskibet og er med til at undgå, at båden dykker med stævnen ned ad store bølger. Til gengæld er stævnen skarp og dyb i de sejlende linjer, så båden kan kløve bølgerne.

Pris: 15 kroner / BÅD 548 4 sider 

Kurv

Din kurv er tom!