Sammen med seks andre internationale bådjournalister var magasinet BÅD inviteret til fejringen af
Linssens 70 år jubilæum.
Da Jac. Linssen begyndte at bygge både i 1949 i Maasbracht havde han med garanti ikke regnet med, at han som 96-årig skulle opleve at mere end 1500 gæster deltog i fejringen af hans firmas 70 år jubilæum i november 2018. Som en af de mange gæster deltog magasinet BÅDs udsendte i festlighederne, som for journalisterne fra Rusland, Belgien, Frankrig og Danmark også bød på en gennemgang af Linssens 45.000 m2 store værft.
Starten i 1949 var noget mere beskeden. Efter krigen var der stort behov for reparation og nybygning af den krigsskadede flåde af fragtskibe til sejlads på floder og kanaler i hele Europa. Alene i Maasbracht ved floden Meuse lå der mere end 200 kraftigt beskadigede både og ventede på reparation. Sammen med mange andre unge håndværkere og skibsbyggere så Jac. Linssen muligheder i en fremtid på dette felt. Linssen senior startede med at bygge præ-fabrikerede styrehuse i massiv teak til flodskibene, men gik snart i gang med at bygge mindre robåde, arbejdsbåde og fladbundede motorbåde – såkaldte ”vlets” i stål og i eget design.
Pris: 15 kroner / BÅD 548 6 sider