Ugens Sejlertips: At bomme med gennaker

Artikelindeks


De to første sejlertips her på Bådmagasinet fokuserede på vindskift, både de permanente og de periodiske af slagsen. Nu tager vi fat på et emne som også mange tursejlere kan have fornøjelse af: At bomme med gennaker.

{redmod}Indenom - eller udenom?
Som mange ved, er det grundlæggende to måder at bomme en gennaker på. Man kan trække skødet bagom sejlets forlig (ligesom en genua/fok) - eller foran, rundt om hele sejlet. Man kan tale om at bomme "indenom" eller "udenom". At bomme indenom er ikke altid nemt, fordi der kan opstå pladsproblemer mellem forstaget og sejlet. Både der sætter gennakeren i stævnen bommer derfor nemmest udenom – dvs. med skøderne foran gennakeren. Både med bovspryd (af en vis længde) kan med fordel bomme indenom, eftersom der er mere plads mellem forstag og gennaker.

Se billeder og illustration af bomningen med gennaker på næste side...

Mange meter skøde skal løbe frit
At bomme med gennaker er temmelig enkelt – man falder af til plat læns, og slækker godt af på skødet, særlig hvis gennakeren skal bommes udenom. Der skal være en trimmer klar på det nye skøde i modsat side – vedkommende holder skødet næsten stramt og kontrollerer at det løber frit, og ikke er trukket under båden. Begynd gerne at trække nyt skøde ind allerede inden storsejlet kommer over. Når det sker, slippes det gamle skøde helt. Tjek at det ligger klargjort, der er mange meter tov som skal kunne løbe frit. Tampen skal naturligvis blive i båden.

Skødebarmen skal langt frem
Husk at på både, der bommer udenom, skal skødebarmen kunne blæse langt frem og passere foran både forstag og gennaker. En almindelig fejl er at ikke slække det gamle skøde tilstrækkeligt langt ud. Det kan nemt medføre, at sejlet blæser ind bag forliget i stedet for foran. Gennakeren kan dermed nemt sætte sig fast omkring forstaget. Løsningen er at bomme tilbage og forsøge igen.

Når storsejlet slår over, trækkes det nye skøde hurtigt ind, indtil sejlet fyldes på den nye halse. Så snart gennakeren fylder, slækkes der af på skødet og trimmes til den nye kurs.

I Sejlerbogen findes et stort kapitel, udelukkende om sejlads med spiler og gennaker.







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen