Bådmægler Jørgensen fra Ishøj Havn: Køberne skal have garanti fra forhandlere
”Kunderne skal ikke have ondt i maven når de handler båd, efter Buhl-sagen. De største bådforhandlere skal gå sammen i en superliga og lave en garanti mod f.eks. skjult restgæld i både. Det skal fortsat være mere sikkert at handle hos en professionel end privat. Allerede nu stiller vi i Ishøj en garanti overfor kunden indtil et anmærkningsfrit skibsskøde er klar til kunden fra Skibsregistret.
Men jeg vil nu tale med branchen og Danboat igen og håber ordningen er på plads inden jul. Hvis de store forhandlere stiller en garanti på 500.000 kr. over for Danboats kunder, så vil flere kunne føle sig trygge. Ordningen er efter forbillede fra bilbranchen,” siger Henrik Jørgen-sen, direktør i Tempo Bådsalg A/S i Ishøj. Et bådmæglerfirma, som selv er blandt de 10 store forhandlere i Danmark.
”Samtidig er det for få, der får dom for at sælge både igen. Jeg vil gøre alt for at en mand som Nils Buhl ikke komme til at sælge både igen,” siger Henrik Jørgensen, der har en kæphest mere i sagen.
”Der skal ske en totalregistrering af samtlige lystbåde i Skibsregistret, hvor man kan søge på bådens stelnummer og et cpr-nummer som man gør i Bilbogen. Det ville gøre markedet mere gennemsigtigt. Ordningen skulle kombineres med at sænke minimumsgebyret fra 6000 kr. til 2000 kr.”
Den sidste del med at sænke gebyret mener specialkonsulent Niels Auning Hansen fra Skibsregistret ikke er sandsynligt.
”Gebyret er en rest fra Kartoffelkuren i 80’erne og blive ikke lige fjernet af politikerne,” siger Niels Auning Hansen, der i øvrigt mener at søgningen i Skibsregistret har fungeret fint siden 1959.
Sådan undgås skjult restgæld
Nye og brugte både (28-30 fod) bør checkes i Skibsregistret www. sofartsstyrelsen.dk for at sikre, at de er fri for gæld, inden handlen endeligt berigtiges. Det er ikke ualmindeligt, at bådhandleren har ”lagerfinansiering” af nye både. Dette sker via lån hos finansieringsselskab eller bank, hvor sikkerhed for lånet i båden sker ved, at den registreres i Skibsregistret og at der registreres et ejerpantebrev i båden (5 GT).
I Skibsregistret fremgår, hvem der er ejer af en båd, hæftelser, som pantebreve, udlæg eller andet. Det fungerer som tingbogen med fast ejendom.
Søg på følgende kriterier:
• Bådtype • Bådens navn • Ejernavn
• CPR-nr. (person nr.) • CVR-nr. (firma nr.)
• Værft • Byggenr. • Kendingsbogstaver.
Når der er tale om en brugt båd, skal man altid se og have kopi af sælgerens adkomst til båden (slutseddel eller købekontrakt).
For både under 5 GT, bør man checke ”Personbogen” ved Retten i Århus, (tlf. 86 12 91 45) hvor pant i skibe under 5 GT tinglyses. Her skal man ikke søge på bådens navn m.v., men kun på ejeren, hvorfor man skal have oplysning om:
• Ejers navn • CPR-nr. (person nr.)
• CVR-nr. (firma nr.).
Hvis man har checket såvel Skibsregistret som Personbogen ved Retten i Århus, vil man stå bedre i en eventuel senere retssag, hvis der skulle vise sig skjult gæld i båden.
Hvis båden er bygget i juni 1998 eller senere, eller er inde i EU efter det tidspunkt, skal den være CE-mærket. Hvis båden er fra 1986 eller nyere bør man sikre sig, at der er betalt moms i båden i et land indenfor EU (bådens oprindelsesland).
