Draco 21
Draco havde stor succes med sin originale model 2000 HT og DC. Bådene blev produceret i et stort antal og DC-modellen blev den første lille kabinebåd med separat kahyt som kunne lukkes med en skydedør. Draco lancerede flere nye modeller - blandt andet en 17 fods som fik navnet 1700 Topless. En lille sportsbåd som også blev lanceret som Coronet 17 - i Coronets farver og med mere teak i indretningen. Da den blev præsenteret for forhandlerne, blev den løftet på plads af en helikopter og placeret elegant i Coronet-chef Ole Botveds svømmebassin.
Snart var tiden inde til en større model og Draco 21 så dagens lys. Den havde lidt større volumen end den gamle 20 fods, men var ellers bygget over det samme koncept. Båden sejler godt, men ikke lige så behageligt som 2000 Sporting-skroget. 21 fods båden fik heller ikke den samme store succes - der var simpelthen kommet for mange andre konkurrenter på markedet.
Kvaliteten på glasfiberarbejdet er gennemgående godt og båden er velbygget. Den er typegodkendt af Det norske Veritas. Båden blev leveret med flere motoralternativer - både Volvo og Mercruiser. Volvo Pentas velkendte rækkesekser på 170 hk var den almindeligste, men enkelte modeller kom også med en V8-motor. Draco 21 - eller 2100 SC - som den egentlig hedder, er en god brugtbåd med overnatningsmuligheder. Volvos 170 heste er en o.k. motor, men den bruger også en del benzin. Men mindre end de gamle V8-motorer. En svaghed hos mange Draco-modeller, var en lidt for kort studs på dæksflangen til benzinpåfyldning. Det hændte at slangen hoppede af og så havnede al benzinen i bunden af båden. Hele overbygningen er lavet af glas og aluminium. Her skal man tjekke for lækager. Ellers er Draco en fin båd og den vil med perfekt vedligeholdelse kunne holde i mange år. Faktisk er den på grænsen til at blive et samler-objekt og med den rigtige brugtpris kan man overveje at sætte en ny moderne turbodiesel i den og give indretningen et face-lift.
Fjord 24
Da norske Fjord-Plast var på toppen, var de faktisk Europas største bådproducent. Man satsede stærkt på produktudvikling og nyskabelse. En af Fjords store konkurrenter var Coronet. Det gjaldt om at komme med flest nye ideer. Chef for Fjords udviklingsafdeling var civilingeniør Eivind Amble og han skabte en serie helt nye bådtyper bl.a. Fjord 24 Weekender. Det helt specielle ved båden var at den havde en minikahyt under førerpladsen med en dobbeltkøje på tværs. Dette var verdens første båd med midterkahyt. Senere har blandt andet et stor, amerikansk producent påstået at de opfandt konceptet med en midterkahyt. Det er altså forkert - de kom 20 år efter!
Fjord 24 er en velbygget båd. Den har V-sofagruppe fremme, pantry og separat toiletrum. Og så har den midterkahytten. Med andre ord er der overnatningsplads til fire i to soveafdelinger. Det tekniske niveau på glasfiberarbejdet er godt, installationerne gennemførte og båden sejler ganske godt selv efter moderne målestok. God gammeldags kvalitet blev blandt andet skabt gennem en effektiv test fra fabrikken. Fjords testsejlere fik besked om at sejle bådene maksimalt til de gik i stykker. Fejlen blev derefter rettet og bådene sat i produktion.
Fjord 24 Weekender blev en af Fjords store succeser. Den blev leveret med en række forskellige motoralternativer - enkeltmotor var VP 170 hk, VP V8 og twin Volvo 130 hk eller 140 hk. Benzinmotorerne tabte så markedsandele og snart kom der dieselmotorer i motorrummet. Volvo Penta 130 hk var et af alternativerne - når Volvo Penta øgede effekten kom der også stærkere motorer. Det klarer båden fint. De sidste modeller fik ekstra vinduer under vindspejlet og bedre pantry. Man sidder lidt højt i cockpittet og fører/passagerstolen er hævet for at få plads til midterkahytten. Der er en forholdsvis stejl trappe fra dæk og ned til kahytten. Senere blev modellen videreudviklet til Fjord 725 SE i et mere moderne design og smartere indretning.
Storö 34
En ægte klassiker velkendt for sine skrappe egenskaber. Da båden blev lanceret, havde den hvidmalet mahogniskrog. Senere indså man at man måtte gå over til glasfiberskrog for at følge med udviklingen. Da glasfiberskroget blev introduceret, kunne kunden vælge mellem mahogni og glasfiber. Til samme pris! I dag er bådene med mahogniskrog samlerobjekter. En svensk kvalitetsbåd med megen plads og en fin agterkahyt. Båden blev leveret med forskellige typer dieselmotorer og det mest anvendte motoralternativ var nok twin 32-motorer på 106 hk hver.
Smuk træaptering og god kvalitet præger båden. Kommer man i nærheden af et velholdt eksemplar, er det værd at eje. Så kan man overveje at montere nye moderne motorer. Selv om båden skulle være mindre godt vedligeholdt med hensyn til dæk og indretning, findes der flere eksempler på at bådene klarer en renovering og bliver næsten som nye.
Samlerobjekt med megen plads, gode sejlegenskaber og ægte bådebyggerkvalitet.
Crescent 535 Classic
De svenskere ville ud på en sejltur og der blev præsenteret mange rimelige modeller med overnatningsmulighed for den lille familie. Crescent 535 Classic var en af modellerne, der også blev kaldt ”campingbåde”. Slet og ret fordi det næsten var som at tage på campingtur. Dejligt og nemt. Både af denne type solgte godt og det er egentlig ganske utroligt at denne model fortsat kan sælges. Den er enkel, sejler godt med moderate motorer og har ganske god plads. Det er faktisk muligt at tage på tur, hvis man ikke stiller for store krav til komforten.
Det er et klart minus at man skal balancerer på de smalle sidedæk forbi hardtoppen. En mere moderne båd ville have en luge i hard-toppen. Båden har en pæn og enkel indretning, der er sove/sofagruppe agter. God båd til dagture og så kan den trailes.
Med en moderne 4-takter eller påhængsmotor er dette en kurant brugtbåd. Falder du over en ældre model med en gammeldags 2-takter, er der god grund til at overveje et motorskifte. En motor på 40-50 hk er tilpas til denne båd, for den er nem at sejle.
