Oppustelig redningsvest? - Naturligvis. Jeg kunne ikke tænke mig andet. Min oppustelige Secumar redningsvest har nu hængt på mig i to sæsoner, så den har været med ude at sejle i nær ved firs forskellige både. Det er den vest, jeg brugsmæssigt har været mest glad for, og tro mig, jeg har prøvet meget forskelligt.
Jeg går ind for den oppustelige af to årsager. Det er den mest komfortable jeg har haft på, fordi den fylder lidt og giver så stor bevægelsesfrihed. Og skulle den endelig komme i brug, er den en rigtig redningsvest, da den puster en lunge op, som sidder fast omkring halsen og med stor sikkerhed holder hovedet oppe.
Mange svømmeveste og redningsveste med fast opdriftsmiddel skrider op langs kroppen, når man ryger i baljen, så man flyder for lavt og skal arbejde for at holde hovedet oven vande. Man kan hjælpe på det med en skridtrem eller ved at spænde dem hårdt om kroppen, men det er ubehageligt til tursejlads, så der bliver som regel lindet lidt på remmene.
Den oppustelige vest sidder som en fjer om kroppen, og luften kan cirkulere ordentligt inde under sejlertøjet, fordi den ikke behøver være hårdt spændt. Den tillader moderne system-sejlertøj at fungere optimalt.
Skal der nævnes et sekundært, men relevant minuspoint, så giver oppustelig vest ikke samme isolering om kroppen som en svømmevest. Man må ændre sine tøjvaner.
Min testsejler-vest er en version model ”Harness”, med svært seletøj til livline. Den er en kort model, som sidder højt på kroppen, hvilket øger bevægelses-friheden og komforten. Man kan f.eks. komme i sine jakkelom-mer, selvom vesten er på.
Sejler man ikke hardcore havsejlads, kan man sagtens finde lettere modeller end denne, uden indbygget livline. Jeg har skam lagt mærke til, hvordan ejere af nye både med fine, lakerede interiører ser bekymrede ud, når man går under dæk, mens de tunge spænder i denne model klirrer faretruende.
Secumar-vesten pustes op på tre forskellige måder. Automatisk ved kontakt med vand, eller manuelt ved at trække i en snor. Og helt manuelt, ved simpelt hen at puste den op med munden. Det skulle være mærkeligt, om ikke én af de tre metoder kan bruges.
Det er en god idé at lukke vestens betræk op i kanten en gang imellem og indprente sig, hvordan den ser ud indvendig. Automatikken med trykflasken og den manuelle udløsning sidder i højre side, når man bærer den, studsen til mundopblæsning sidder til venstre.
Til service på oppustelig vest:
De vigtigste punkter
er ikke til gør det selv
Oppustelige redningsveste har ét men, at de skal til service hvert andet år. Det havde undertegnede lykkeligt sprunget over en hel sæson, og vi tog derfor med til service hos Uni-Safe for at se, om der var sket nogen nedsættelse af min sikkerhed i overtiden.
Det var der ikke.
En af de ting, der altid skiftes ud, er den tablet, der indgår i den automatiske udløsning. Den ligger i spænd i automatikken, hvor den holder en fjederbelastet aftrækker tilbage. Tabletten kaldes af en eller anden grund en salttablet, hvilket er forkert. Den består af papirmasse, som opløses på sekunder ved kontakt med vand. Tabletten er udviklet af Secumar selv, ligesom alle andre dele i vesten, og underlagt høje sikkerhedsnormer.
Vi prøvede at plumpe den i et glas vand; den nærmest smeltede inden for to sekunder. Vi fik ved samme lejlighed aflivet en anden myte om den livsvigtige tablet. Overleveringen siger, at tabletten iltes og bliver hård, så den til sidst ikke lader sig op-løse. Det er modsat. Tabletten skal skiftes ud, fordi den efter flere år med skiftevis fugtigt og tørt miljø kan blive sprød og udløse automatikken uden grund.
Den skal lyse grønt
tre forskellige steder
Vesten adskilles rutineret af Rosaly, der er licenseret servicemedarbejder hos Uni-Safe. Et vigtigt punkt er samlingen mel-lem vestens lunge og udløsermekanismen. Her puster CO2-patronen lungen op gennem en ventil, der ligner den på en bilslange. Samlingen mellem mekanik og lunge sker med en blank metalkapsel, der skal spændes (blidt) med bestemt kraft med moment-nøgle, efter en o-ring under kap-slen er skiftet ud. Her skal gør det selv folk helst ikke pille, advarer Rosaly. Pakningen kan være svær at få ud, og man må ikke beskadige pakfladerne.
Når vesten udløses, bruger den ikke alt trykket fra trykflasken, for er lungen en smule utæt, får man nytte af resten af trykket, men en betingelse er, at selve udløsermekanismen er tæt.
Trykpatronen bliver inspiceret for korrosion, og den bliver vejet. Hvis indholdet vejer det mindste under den angivne vægt, bliver den kasseret. Der må heller ikke være meget grønt ir på flaskens overflade, før den ryger samme vej, da der kan være rust indvendig i den, som kan kradse hul på lungen ved oppustning.
En skudklar, ubrugt oppuste-lig vest skal ”lyse grønt” tre steder i form af sikkerhedsindi-katorer: Ved automatikken, ved den manuelle udløsning og ved trykflaskens indføring i automatikken. De to første steder er grønne plasticstifter, der brækker af og viser, vesten har været udløst, og ved trykflasken drejer det sig om en ring, der først kommer til syne, når flasken er skruet tilstrækkeligt hårdt til, så den pakker rigtigt.
Efter servicen på mekanismen blæses lungen op med trykluft og lægges til side i 16 timer for at afsløre utætheder. Vesten gås også efter for f.eks. løse syninger og trykknapper. For professionelle vestes vedkommende bliver betrækket ofte renset eller vasket - dog for kundens regning.
Risikerer at vende
indmaden forkert
Sejlere der ønsker at lave service på deres oppustelige redningsvest eller skiller den ad for at vaske den, risikerer at løbe ind i flere fælder. Den nævnte samling og pakning mellem udløsermekanisme og ventil er et væsentligt punkt, men også pakningen af vesten er betydningsfuld. Lungen skal foldes omkring udløsermekanismen på en særlig måde for at beskytte udløsertabletten mod regnvand og søsprøjt. Når man tager lungen ud af selerne, den ligger i, risikerer man også at vende hele indmaden forkert, så reflekserne ikke vender udad, når den pustes op. Foruden at studsen til mundopblæsning kommer til at vende indad og bliver svær at finde.
Gennemgangen af teknikken til service giver et overbevisende indtryk af det høje niveau, Secumar fastholder omkring deres oppustelige redningsveste. Hvem kunne forestille sig, at der til for nylig sad en mand og vurderede hver eneste udløser-tablet, før de kunne tages i anvendelse? Han var sidste kontrol, efter de var målt og vejet - det sidste for at bestemme tablettens vægtfylde, som afgør, hvor hurtigt den opløses i vand. Hele denne funktion blev først for nylig afløst af en robot. Vintertid er i øvrigt servicetid, og en almindelig service som her beskrevet koster 268 kr. - Er det en stor investering i sikkerhed?
