Nødraketter og nødblus
Nødraketter og nødblus hører også til blandt minimumsudstyret til søs. Tjek udløbsdatoen og sørg for at opbevare dem, så de ikke bliver fugtige. Som et godt supplement fi ndes der elektriske nødblus, der ikke sendes op i himmelen, men som passagerne kan vinke med.
Redningveste
Redningsveste findes i mange afskygninger. De mest populære i dag er veste, som puster sig selv op, når de rammer vandet. De giver større bevægelsesfrihed ombord i forhold til de traditionelle redningsveste, siger Lars Krogh Jensen. Hvis man har én liggende fra sidste år, er det vigtigt at tjekke, at den slutter helt tæt. Det gør man ved at puste vesten op og holde den under vand i et badekar eller lign. Kommer der luftbobler op, skal vesten skiftes ud.
Svømmeveste bruges primært til erfarne svømmere, surfere eller deltagere i sportssejlads – svømmevesten fylder ikke så meget, når man har den på. Den giver opdrift, hvis man ryger i vandet, men den har ingen krave som en redningsvest. Det betyder, at vesten ikke vender dig om på ryggen, hvis du falder i vandet og mister bevidstheden. Det var det, der skete med ofrene i Præstøulykken, siger Lars Krogh Jensen.
Med børn om ombord, er det vigtigt at tjekke fra år til år, om redningsvesten passer dem. Vesten skal passe kilomæssigt til barnets vægt, og være med skridtstrop, så den bliver siddende, hvor den skal. Lukkesystemer med kliklåse er nemmere at håndtere frem for snørresystemer, når vesten skal af og på. Lars Krogh Jensen opfordrer til at, man lader barnet prøve vesten inden sejladsen. Den skal kunne lukkes uden at sidde alt for stramt, og den underste kant af vesten skal sidde i taljen. Hvis et blebarn falder i vandet, kan der være opdrift i bleen, så barnet vendes om på maven med hovedet ned. Derfor er det en god ide at bruge stofbleer eller specielle svømmebleer til barnet ombord.
Redningsveste bør serviceres minimum hvert 3. år.