Fjern 1% forsikringsafgiften og få vækst i bådbranchen

Artikelindeks

 

Kort sagt, der måtte handles, før økonomien faldt på gulvet, og inflationen ramte loftet. Resultatet blev et bredt august forlig i 1976 mellem Det Radikale Venstre, 

Socialdemokratiet, Kristeligt Folkeparti og Det Konservative Folkeparti. Formentlig alene som et polisk signal til egne vælgere om, at de ”rige” bådejere også måtte holde for. Hvilket udmøntede sig i denne besynderlige afgift. Alle danske forsikringsselskaber blev pålagt at opkræve 0,5 % af bådens forsikringssum, når båden var kaskoforsikret.

Eventuelle protester druknede i folkebrølet fra øgede afgifter på øl, spiritus og cigaretter. 10 år senere var den gal igen med fællesskabets økonomi, igen var det betalingsbalancen. 

Hos regeringen Schlüter gjaldt det kampen for en forbrugsbegrænsende finanspolitik, med det klingende danske navn: ”Kartoffelkuren”. Nok reddede den betalingsbalancen – men satte hele privatforbruget ned under frysepunktet. I en sen nattetime blev de 0,5 % beskatning af lystbåde pludselig hævet til 1 %, så bådejerne også kunne mærke krisen. 
Dengang var konsekvensen, at ledigheden i den maritime branche steg markant. Salget gik fuldkommen i stå, historien har en evne til at gentage sig.

Hverken sejlerne, den maritime industri eller vores interesseorganisationer gør ret meget politisk væsen af sig. Går man i dag de to afgiftspakker igennem, er 1 % forsikringsafgift på lystbåde, reelt set den eneste afgift, der står tilbage urørt. Politisk set berører den jo ikke ret mange vælgere. 

I må som politikere, slå jer på lårene af grin når Dansk Sejlunions generalsekretær Dan Ibsen fortæller sin bestyrelse at: ”En vurdering fra Dansk Idræts Forbunds (DIF) side om, at det ikke vil være i fuld overensstemmelse med DIF’s politiske program, hvis man uden videre anmoder om en ophævelse af afgiften”. Det var i 2005. Brancheorganisationen Danboat har stort set også opgivet på forhånd, hvor de skiftende bestyrelser igennem tiden, ikke har forsøgt at få jer – ansvarlige politiker - til at fjerne afgiften. 

Dansk Sejlunions nuværende formand Hans Natorp, skriver ganske vist i sit valgprogram at: 1 % forsikringsafgift og andre lobbyopgaver - det er alt sammen meget vigtige opgaver, som Dansk Sejlunion tager sig af nu og fremover.

Men der er langt fra magtens tinder, helt ned til sejlerfolket – os der betaler afgiften, nu snart på 35 år. For afgiften er jo reelt skat på fritid. De sejlere, der var unge i 70’erne, er for manges vedkommende stadige sejlere – bare 30 år ældre. Med jeres 1 % forsikringsafgift på lystbåde rammer I rigtig mange pensionister ude i de små lokale samfund. 

Derfor dette åbne brev fra mig og Bådmagasinet, da vores læsere finder jeres 1 % forsikringsafgift på lystbåde urimelig.

I har alle en lystbådehavn inden for rimelig køreafstand i jeres hjemlige valgkreds.
Tag en tur derned, snak med de sejlere I møder og dan jer selv et indtryk. Der er meget langt fra det generelle billede af lystsejlere, som en flok rige overklasseløg til den virkelighed I vil møde i jeres lokale lystbådehavn.

Et stort flertal af disse sejlere har det fint med at betale til fælleskassen, så længe pengene bliver brugt til at opretholde de fælles goder. Men set ud fra hele den maritime verdens synspunkt, er der ingen sund fornuft i at opretholde denne særskat på vores fritidsinteresse. 

Der er både psykologi og fakta i det synspunkt, men for de fleste er vores budget til vores fritidsinteresse ret fastlåst – og ikke mindst hårdt beskåret, efter at vores økonomiske rådighedsbeløb er brugt til de faste omkostninger og det daglige forbrug. Er du bådejer, skal du først betale – oftest kommunal - havneleje og basal drift af skibet, ud over forsikringen. Den 1 % lystbådeafgift bliver hurtigt til en ekstra skat på 3000- 4000 kr. 

Dengang Anker Jørgensen indførte afgiften, havde Danmark en stor maritim industri med en meget stor eksportandel. I dag er det historisk fortid, hvor enkelte virksomheder forsøger sig. Har de succes, er det på trods af et manglende hjemmemarked. Mange af de både, folk sejlede rundt i 70’erne, sejler de stadig rundt i. Når der bliver solgt nye lystbåde, er det med meget få undtagelser – ren import. Tidernes ugunst har stort set lukket den danske værftsindustri.

Jeg vil gerne spørge jer politikere: Hvor er logikken i, at en båd skal beskattes? Har I et adfærdsregulerende politisk aspekt, som for eksempel afgifter på alkohol og cigaretter? Jeg kender ikke til andre fritidsbeskæftigelser, der er pålagt statsafgift. 

Hvorfor er fodboldstøvler fritaget for afgifter? I modsætning til sejlsport belaster fodboldsporten samfundet økonomisk hårdt med vedligeholdelse af alverdens kommunale fodboldbaner og et utal af behandlingskrævende idrætsskader. Sidstnævnte post belaster sygehusvæsenet med milliarder af skattekroner hvert eneste år og masser af sygefravær på danske arbejdspladser.

Hvorfor skal lystfartøjer, der er kaskoforsikrede, pålægges den ene procent i afgift til staten om året? Jeg har svært ved at se logikken i, at en familie med en båd til 3-400.000 skal af med 3-4000 til staten hvert eneste år – bare for familien kan dyrke deres hobby til søs?

Er provenuet på de estimerede 115 mio. kr., så en god forretning for samfundet?

Næppe, alene antallet af konkursboer inden for de sidste 3 år, og den efterfølgende arbejdsløshed i den maritime branche løber op i langt større beløb. Brugte hver familie i stedet afgiften på at øge vedligeholdelsen, ville det være en god forretning for alle. Psykologien ville komme ind i, at de nok ville bruge endnu mere – til gavn for den enkelte, sikkerheden til søs – og i sidste ende statskassen.

Derfor vil jeg bede jer bruge de kommende finanslovsforhandlinger til at se på virkeligheden. Enhver ved, at de store linjer i samfundsbudgettet for 2011 er lagt på forhånd. 

Det er de små poster I kan justerer på, her er ”Forsikringsafgift på lystbåde” ideel som forhandlingstema. Afskaf den, så er I med til at retablerer den danske maritime industri, alene gennem øget vedligeholdelsen i den eksisterende flåde. I vil gøre masser af sejlere – og vælgere glade, vel ikke uvæsentligt i et kommende valgår? Frem for alt vil i øge indtægten i vores alle sammen nationale pengekasse.

Kort sagt, på vegne af alle danske sejlere beder jeg om en lille politisk indsats til gavn for alle i samfundet – også landkrabberne.

Tak for jeres opmærksomhed.

Nicolai Lassen
Fritidssejler

TIL ALLE SEJLERE PÅ BAADMAGASINET.DK
Tidligere i min bagside skrev jeg: ”Hverken sejlerne eller deres interesseorganisationer gør ret megen væsen af sig”. Det udsagn vil jeg gerne gøre til skamme ved at opfordre alle danskere, som har havet omkring Danmark som deres fritidsinteresse, om at skrive en kommentar til jeres ansvarlige politikere, her på baadmagasinet.dk.

Sendt d. 01-10-2010 kl. 11:13 af Jens A
Yes, på tide I tager fat i den misundelses afgift, hvorfor har DS fået den fjernet for mange år siden. Godt skrevet Nicolai

Sendt d. 01-10-2010 kl. 11:20 af Tage
I må da lave en banner forrest, at vi skal samle underskrifter - så politikerne kan se at - vi for en gang skyld - er eninge med ham lassen og hans bagside poisi

Sendt d. 01-10-2010 kl. 11:21 af Per Larsen
Jeg har ofte rost Nicolai`s bagsider - det vil jeg ikke gøre denne gang.

Der er efter min bedste overbevisning ingen som helst sammenhæng mellem forsikringsafgiften, og så de lidt vanskelige vilkår at branchen har i Danmark. Der sælges jo masser af både alligevel.

For en meget stor del af de bådejere som for alvor bliver ramt ef forsikringsafgiften, er båden at sammenligne med en sommerhus. Ejendomsværdiskatten for sommerhuse er sjovt nok netop 1%.

Det virker yderst retfærdigt.

Sendt d. 01-10-2010 kl. 11:47 af Kaj Nielsen
Forskellen på et sommerhus og en båd, er at førstnævnte er et investeringsgode - der i normale tider kan sælges igen med fortjeneste. Det kan man ikke sige om en båd, jeg har ihvertfald aldrig oplevet det. "Sælges masse af både", prøv lige igen........markedet står bomstille, ikke pga af afgiften - men krisetiderne. Afvikling af afgiften kan være det psykologisk bost, der fik gang i tingene igen.

Brugte vi afgifts kronerne på at vedligeholde vores skibe, så vil det være til gavn for alle.

jeg synes Nicolai atter en gang har sat fingeren på det ømme sted. Gad vide hvornår DS vågner og fortælle om alt hvad de har gjort - forgæves - i denne sag?

Sendt d. 01-10-2010 kl. 12:12 af Peter Hansen
Sådan, hvor er det befriende at Lassen har fundet vej til disse spalter. Han gør en forskel, og denne fredag for ALLE. Enig med Tage, lad os få samlet underskrifter!

Sendt d. 01-10-2010 kl. 12:37 af Claus Hamdrup
Helt enig med artiklen.

Det er absurd at man når man har en kaskiforsikring skal betale 1% afgiften.

Hae man kasko er man ansvarsbevidst, for så har man ullykkesforsikret de mennesker man har med på båden, hvorimod har man kun ansvarsforsikring på båden, så er det kun de skader man laver på andre både der dækkes - ikke besætningsmedlemmer.

Men der en mulighed, det er at hjemskrive båden i Panama, Liberia Etc. det koster et engangsbeløb.

Man kan sejle i båden i op til 730 dag i danske farvande, dog skal båden have været i udlandet een gang inden for 2 kallenderår. dette kunne klares med en tur til Tyskland og der købe transitvarer hos skibshandleren uden afgift, så ha man regningen herfra som dokumentation for at båden har været ude af dans farvand overfor myndighederne.

Hvorfor jeg ikke har gjort det, er at det vil være forkert som dansker at sejle med bekvemmelighedsfalg, vil være en mærkelig følelse, for at spare afgiften. Jeg tro sikkert det vil være muligt at tegne kaskoforsikring i et dansk forsikringsselskab, da både er registreret i udlandet

Sendt d. 01-10-2010 kl. 12:38 af Verner Winkel
Jeg betaler da heller ikke 1% afgift på min campingsvogn - og det er da uretfærdigt, at blot fordi man fjerner hjulene og smider den i vandet, jå så skal man betale misundelsesafgift.

VW

Sendt d. 01-10-2010 kl. 12:48 af Poul B. Hansen
Jeg synes det er absurd at skulle betale 70% i skat af den løn man tjener.

Jeg synes det er absurd at man skal betale 25% i moms på alle de varer man køber.

Jeg synes det er absurd at man skal betale 180% i registreringsafgift på biler.

MEN i lyset af ovenstående synes jeg det er latterligt at hidse sig op over at skulle betale 1% i værdiafgift af et luksusgode som en lystbåd.

Jeg skammer mig over at være sejler, med så snævertsynede og egoistiske sejlerkolleger.

Sendt d. 01-10-2010 kl. 13:44 af jesper
Til Poul B Hansen

Det er ikke korrekt, når du skriver at man betaler 1% værdiafgift af din båd.
Man betaler 1% afgift af den værdi, som man kaskoforsikrer sin båd for !!!
Det er HER det groteske i afgiften kommer ind.

Hvis det var en generel afgift på alle former for lystfartøj, kunne man forsvare afgiften, men ikke når den udelukkende betales af de personer der ansvarligt vælger at kaskoforsikre deres båd.

Som det ser ud i dag kan 2 100% ens både ligge ved siden af hinanden i havnen, og den ene betale afgift til staten, mens naboen fravælger forsikringen, og derved slipper for afgift. Det er da om noget urimeligt, at man straffes for at være fornuftig.
Som det yderligere pointeres i et tidligere indlæg, betyder det også at de ombordværende i "gratistens" båd ikke er dækket ved evt. uheld.

Hvis der skal opkræves afgift for lystbåde, bør det foregå ud fra et centralt bådregister i stil med centralregistret for motorkøretøjer. På den måde er ALLE der sejler med til at betale gildet.

Sendt d. 01-10-2010 kl. 15:33 af Poul B. Hansen
Jesper,

Er godt klar over forskellen, men for mig er det altså blot den rent praktiske måde man har valgt at gennemføre denne afgift på. I praksis er resultatet en værdiafgift, hvor man undtager for både som er billige nok til at ejeren (også) undlader kaskoforsikringen.

Jeg er helt overbevist om at utilfredsheden ville være den samme om så alle bådejere skulle betale den ene procent.

Sendt d. 01-10-2010 kl. 16:39 af Niels Andersen
Hvorfor skal sejlsport som eneste sport/fritidsinteress beskatte? Det er da et væsentligt spørgsmål. Hvorfor skal jeg betale 5.000 kr. allerede beskattede kroner en gang, for at have en båd? Kommunen plukker mig langt ud over det fornuftige, deres mange årige sløseri kræver vi bådejere bare betaler for igen og igen. Tro mig, jeg betaler faktisk min A skat uden al for megen surhed, og i den sammenhæng er denne misundelsesskat peanuts. Men der er jo ingen logik i skatten, hvis politikerne så fortalte mig hvad de ville bruge pengene til. Tænk på, at alle sejlklubber til sammen må betale formuer i den 1% skat. Det går da ud over os alle sammen.

Nicolai du har en mission, se og kom ind på borgen og fortæl disse politikere at de må se på denne særskat. Med statsgaranti aner de nok ikke engang den eksisterer.

Sendt d. 01-10-2010 kl. 17:04 af A. Nonym
Jeg er enig med Poul B. Hansen.

Hvis ikke man har råd til at betale 10.000 om året for en båd til en million, så køb dog en båd til 900.000 i stedet. Så er der penge til overs til 11 års beskatning.

Ja, bådbeskatningen er noget vi burde være foruden, men i forhold til mange andre skatter og afgifter er der virkelig tale om en ligegyldig detalje.

For at sætte tingene lidt i perspektiv kan jeg oplyse at der betales 60% i registreringsafgift, samt en grøn ejerafgift på 6-8000 kr om året, for en autocamper. Selv en campingvogn koster typisk 1200-1500 kr om året i afgift.

Der trænger vist til at blive uddelt tudekiks.

Sendt d. 01-10-2010 kl. 18:10 af anders J, Aarhus
Det er altid nemt at udele tudekiks, når man er anonym. Tænk på den ældre sejlgruppe, der er 10.000 kr mange penge og for den unge børnefamilie er 10.000 kr. ufattelige mange bleer og bidrag til den lokale børne institution. Beskatningen er jo alene en ekstra udgift, oven på alle de andre udgifter

Sendt d. 01-10-2010 kl. 18:25 af A. Nonym
Uha ja, Anders J, du er jo da slet ikke anonym. Vi ved jo alle hvem du er.

De stakkels fattige ældre eller den unge børnefamilie der ikke har 10.000 skulle måske have tænkt lidt over det før de købte en båd til en million.

Sendt d. 01-10-2010 kl. 19:51 af jesper jespersen
Det er ikke et spørgsmål om man vil betale skat eller ej, men et spørgsmål om rimeligheden i at der opkræves afgift af forsikring.

En 1% afgift på lystbåde generelt ville være en meget mere rimelig baggrund at beskatte på, uanset, om man har en båd til 1 million, eller en til 5000 kr. (Det kunne jo så være bagatelgrænsen)

Som sådan kunne jeg sagtens leve med afgiften - jeg betaler den jo allerede. Men jeg føler mig til grin i forhold til min nabo, der griner mig lige op i ansigtet, når han bare har sin ansvarsforsikring, og ikke betaler til skattegildet.

At det så kan blive meget dyrere for ham, hvis uheldet er ude, er så en helt anden sag. Men igen mener jeg at det er helt ude i skoven at straffe den der umiddelbart handler fornuftigt, og belønne ham der undlader at forsikre.

Sendt d. 26-03-2011 kl. 02:02 af zbylove
levels of jewelry, can easily show a sharp different flavor. Brooch is worn on the chest or collar ornaments, it was also called "corsage." The The couples watches The couple tied the knot old rich people, it is often indispensable to wear such brooches cheap. Not only do brooch in the chest, shoulders
waist shoulders, but also ingenious certain other parts of the wedding. As long as little thought, imagination, enough to a memorable. Laguna luxury brooch jewelry jewelry womens automatic watches jewelry is displayed, sometimes it is blooming in a woman`s love covenant chest, a gold brooch exquisite beautiful woman hidden in the worth of style.
to highlight the woman`s temperament brooch is a good choice: Let the dazzling gem brooch to a woman`s elegance, luxury show thoroughly; emerald jade ornaments ornaments cheap rhinestone costume jewelry ornaments brooch will make a woman`s elegance, the perfect blend of interpretation; so cheap brooches wholesale clear dazzling diamond brooch and a woman`s tenderness million.

 







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen