Hans Natorp: OL satsningen rammes ikke

Artikelindeks


Den negative udvikling i rederierhvervet påvirker også Dansk Sejlunions formand Hans Natorp. TORM Fonden er en afgørende faktor for udviklingen i dansk sejlsport i disse år, men når det gælder OL i London – så har den negative udvikling ingen indflydelse? I hvert fald når du spørger formanden selv.

TORM fonden, der er Dansk Sejlsports altafgørende sponsor, er i dyb krise. Deres indtægter består primært af udbytte af deres aktier i det børsnoterede og kriseramte rederi TORM A/S. Rederiet er endt i et økonomisk uvejr, så de ikke har udbetalt nogen form for udbytte i 2010. 2011 bliver også uden økonomisk udbytte til de hårdt prøvede aktionærer. Aktionærerne skal derimod komme med friske penge – rigtig mange penge. Kontanter, der skal lukke munden på de kritiske banker, som selv har milliarder af kroner i klemme.

At vi som rent bådmedie også fokuserer på de økonomiske forhold hos sportens forskellige interessenter, falder ikke i rigtig god jord i Dansk Sejlunion. Generelt set er der en frygt for, at vi som specialmedie skal påvirke udviklingen negativt? Det er en holdning vi respekterer, men ikke er enige i.

Over for Bådmagasinet bekræfter formanden for Dansk Sejlunion, Hans Natorp, at TORM Fonden har garanteret fondens engagement i forhold til Dansk Sejlunion i 2012.

Nu er der ingen, som forventer at TORM fonden lukker, da deres egenkapital ved udgangen af 2010 trods alt var tæt på 300 mio. kr. Udfordringen er, at hovedparten er placeret i deres aktiepost i rederiet. En aktiepost der er faldet som en sten i kursværdi med hele 90 % i løbet af 2011.

Så det er et meget åbent spørgsmål om hvor mange penge, der reelt er i fondspengekassen? Og dem der er, må forventes at skulle bruges til at beskytte fondens aktiebeholdning på i dag 6,3 % i TORM rederiet. Beslutter fondsbestyrelsen at følge den aktiestrategi, de meldte ud allerede i sidste årsberetning, så skal de finde ca. 100 mio. kr. Det er mange penge, især når de skal betale for en aktie, der basalt set ikke er det papir værd, den er trykt på?



Hans Natorp fokuserer - i sin rolle som Dansk Sejlunions formand - på det positive i, at TORM Fonden primært har været en afgørende katalysator i udviklingen af ungdom og talent.

"TORM Junior Grandprix og TORM Ungdoms Grandprix har siden 2004 været en væsentlig faktor i ungdomsarbejdet, og frem for alt er det lykkedes at sprede ungdomsarbejdet til hele sejler-Danmark. TORM Fonden har aktivt også fornyet flåden, der stilles til rådighed for ungdomsarbejdet i de mange sejlklubber her i Danmark," siger Hans Natorp, og han fortsætter:

"Faktisk er hele indsatsen så markant, at det er blevet et mønstereksempel på udviklingen af en sportsgren, som DIF (Dansk Idræts Forbund) fremhæver som et forbillede over for alle de andre sportsklubber. Udfordringen er bare den, at uden en solid pengekasse var Dansk Sejlunion aldrig lykkedes. Succesen kan ingen tage fra TORM og Dansk Sejlunion, men med udgangen af 2012 kan festen meget vel være slut.

Frem til OL i London er blandt andre Team Danmark den primære finansielle kilde, hvor TORM Fonden har skabt de ekstra muligheder, der aktuelt har sendt 42 sejlere og trænere til ISAF VM i Australien. Det er jo i sig selv flot, aldrig har sejlerlandsholdet være stærkere repræsenteret."



Lad os sammen glædes over det faktum. Gør du det aktuelle regnestykke op, skal du være mere end en jubel optimist, hvis du ser at dansk sejlsport kan forvente nogen former for fondsdonationer fra TORM i fremtiden? Situationen i fremtiden for dansk sejlsport er skrigende alvorlig. Den stort anlagte DS strategi er ikke meget bevendt uden massive sponsorater.

Hvem skal så overtage? Det er et yderst relevant spørgsmål at stille sponsorjægeren Steen Leth Jørgensen. Steen har fået opgaven fra Dansk Sejlunion, altså at finde fremtidens sponsorater. Personligt vil jeg påstå, at det er en meget svær opgave. Hvem kender en virksomhed, der ærligt vil påstå, at de har fået et acceptabelt udbytte af et sponsorat eller andet kommercielt samarbejde med Dansk Sejlunion?

TORM Fonden har ydet en fantastisk indsats, som vi alle i dansk sejlsport skal være meget taknemmelige over. Men de er præcis også en fond for hvem det kommercielle er sekundært. Det har været meget heldigt for Dansk Sejlunion og dansk sejlsport. Fremtiden i dansk sejlsport kommer til at handle om økonomisk smalhals.

Ingen kommentar uden af redaktøren skal have det sidste ord: "Husk, det altid er lykkedes i dansk sejlsport, fra Tuborg over Dong og Hempel og senest TORM fonden. Der er altid en sejler med pengepungen placeret det rigtige sted". Vi må jo håbe, at redaktøren ser økonomiske muligheder i den massive cigarrøg over sit kuglerunde hoved? Det fortjener Hans Natorp.







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen