Alt sammen, fordi Steen blev stiktosset over, den åbenlyse besværlige captha kode, (den kode man taster ind for at få sit indlæg på baadmagasient.dk, red.) havde ødelagt hele hans kommentar på sidste uges ”Bagside” – kommentaren forsvandt op i Cyberspace. Nu er Steen en aktiv debattør, ikke bare inden for sejlsport – men i samfundet generelt, så Steen han sendte sin kommentar til den gamle redaktør Øverup, der blev svært begejstret og udbrød i en mail til alle på redaktionen: ”Hvor er det fantastisk. Tak Steen”.
Emnet er også superaktuelt, ”Sejlsporten i medierne” – eller lad os være ærlige - mangel på opmærksomhed.
De pinlige sportsjournalister
Som Steen så klart siger: ”Dansk presse - danske journalister - aldrig nogen sinde har gidet, evnet, formået, turdet skrive om sejlsport”. Forstod I den, venner? Steen er en moden herre, der kan refererer verdenshistorien, gennem personlig oplevelser - helt tilbage til slutningen af de puniske krige – i hvert fald næsten. Steen fortæller fra sin ungdom om alle sportsjournalisters far, den legendariske Gunnar NU, der til kunstskøjtemesterskaber beskrev snit og farver på de kvindelige skøjteløberes dragter sååå pinligt, så selv Steen krummede tæer. Og tiden i 90erne, hvor Claus Borre refererede fra Formel 1 sporten på et så ringe niveau, at det nær havde lagt hele sporten ned i vores del af verden.
Her er jeg ikke enig med Steen, når han konkludere på den baggrund, at sejlsporten måske skulle være glade for, at medierne i det store og hele holder sig væk fra dansk sejlsport.
Steen kommer igen med et slag fra historiens vingesus, og fortæller om føromtalte Gunnar NU, når han til et sjældent TV-indslag fra en større international kapsejladsbegivenhed på Øresund med sin karakteristiske ord ekvilibrisme henåndede om "De slanke skibe med de smukke, farvede sejl som skar gennem de blå bølger...".Noget kapsejladsreferat kom der aldrig fra hverken Gunnar NU eller konsorter. Og sådan har det jo været lige siden, danske journalister har sjældent megen begreb om dramaet på vandet. Sejlsporten skal leverer lidt mere guf til medierne.
Lidt royalt stjernestøv
Da 49’er drengene neglede en fremmed båd i Qingdao i 2008 og lavede en OL-etter, kom der lidt om historiens kontroversielle aspekt. Ikke om Warrer og Kirketerps, enorme sportslige indsats – men al mudderet tog masser af spalteplads. Da Kronprisen sidste år knækkede rorpinden under en af de sidste sejladser i Drage DM i Hornbæk, kom der lidt hof-guf i spalterne. Dog hurtigt overskygget over de mange billeder, da familien kom på havnen, så var alle medierne klar – den del af DrageDm tog 4 sider i Billedbladet og fyldte godt op på nettet.
Den tekniske udvikling viser vejen
Steen skriver: ”Det er svært at referere sejlsport, så der er ordentligt hoved og hale i det, der sker. Til tennis og de fleste andre sportsgrene, skal der bare stilles tre kameraer op, og sættes nogle nogenlunde ædru fotografer bag. Og så en mand (dame) med lidt forstand på tennis op i kommentatorboksen. Så er man kørende. I sejlsport er det svært; det kræver solid baggrund med egen praktisk erfaring ude fra det våde, kolde stygge vand. Og det kræver et hamrende dyrt teknisk set-up med masser af crew, der også har den nævnte, praktiske erfaring, for at der kommer noget ud af det, som andre end os hjernevaskede nørder kan fanges af”.
Jeg er uenig med Steen, for al god pressedækning starter med os selv i sporten. Al for megen god sejlsport foregår i dybeste stilhed, fordi ingen i sejlklubben eller i kapsejladskomitéen har gjort sig den ulejlighed at fortælle medierne om begivenheden. Ikke engang sejlsportsmedierne får noget at vide, hvis vi på redaktionen ikke selv var super proaktive i jagten på den gode historie.
Personlig kan jeg give eksempel, på eksempel, på eksempel på, at det godt kan lade sig gøre at trænge igennem mediemuren med sejlsport. Jeg må også være ærlig erkende, at skuffelserne er flere end succeserne set over et langt sejler medieliv.
Den tekniske udvikling går vores vej, se blot Baadmagasinets dækning af de store stævner de seneste to uger i Kerteminde og Bogense. Det tekniske set up er ud fra dagens standard ganske overskuelig, og jer der fulgte med ved, at ankermanden var den gamle redaktør. Ham er der sgu ikke nogen, der endnu har anklaget for at være en større teknisk begavelse, beklager Steen – men al god pressedækning starter med viljen til at gøre en forskel.
”- Nomina nomina rutrum...”, som du jo selv så prosaisk udtrykker det.
Læs hele Steens indlæg på næste side:
