Aschenbrenner tildelt wild card til WMRT i København

Joachim Aschenbrenner er blevet tildelt et wildcard til World Match Racing Tour stævnet i København den 9.-14.maj, hvor der, i det samlede Tour-regnskab, sejles om 200.000 dollars i M32-katamarener. Den 150 årige jubilar KDY er vært for stævnet, hvor der vil blive sejlet lige uden for Tuborg  Havn.

Sidst holdet var på startlinjen var det i Australien til det seneste World Match Racing Tour stævne, som blev afholdt i M32erne. Dette var første gang holdet prøvede kræfter med katamaranen i forbindelse med et stævne, og formålet med stævnet var derfor at lære mest muligt til de kommende stævner.

Dette var også grunden til, at der var lokale sejlere om bord fremfor at flyve et hold til Australien. Om stævnet i Australien siger Joachim Aschenbrenner: ”Vi havde et rigtig fint stævne, hvor vi opnåede erfaring med båden og samtidig fandt ud af, hvad der skal til for at man i fremtiden kan blande sig i toppen af denne serie. Derudover var det faktisk også en god oplevelse at kunne sejle så stort et stævne uden nogle forventninger, som man normalt har til lignende stævner”.

unnamed 6

Joachim Aschenbrenner & co prøver kræfter med en M32 katamaran.

På trods af resultatet ikke var i den høje ende vist holdet gode takter med de lokale sejlere, hvor det blandt andet blev til en 2. Plads i en af sejladerne efter sidste års vinder af M32-serien Taylor Canfield netop overhalede dem i sidste bomning inden mål. Jeppe Ditlev som sejler fast med Aschenbrenner var med i Australien og nævner til sejladserne: ”Vores fart var rigtig god, hvilket gav os gode forhåbninger for fremtiden. Vi tabte primært på vores boathandling, hvor vi kunne mærke at holdet ikke var sammensejlet, hvilket var helt forventet, når man starter stævnet ud uden at have sejlet med holdet tidligere”.

Forberedelse

Den seneste tid for holdet er gået på at forberede sig til de kommende stævner, hvor de blandt andet har erhvervet sig en A-Cat i forsøget på at opnå erfaring inden for mindre katamaraner som skal overføres til de større M32ere.

Til World Match Racing Tour stævnet i København vil der være et par velkendte ansigter på holdet, hvor de to faste sejlere på holdet Jonas Funk og Jeppe Ditlev vil være at finde. Derudover er Mads-Emil Lübeck blevet hentet ind som forhåbentlig kan bidrage med noget erfaring fra hans deltagelse på Extreme Sailing Series med det danske SAP Extreme Sailing Team.

Forventningerne i København går fortsat på at opnå erfaring med båden. Derudover er det også med et håb om at kunne gøre sig gældende og se, hvor langt de kan nå i knock-out formatet, som starter efter fleet-race serien. Der er vigtige point på spil i den samlede stilling, da en god placering er nødvendig for at kunne kvalificere sig til finalestævnet i Marstrand.







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen