Striden mellem Ian William og Taylor Canfield har kendetegnet World Match Racing Touren de senere år. Selv ved skiftet fra kølbåde til M32 katamaraner, slås de to topsejlere stadig internt. Det næste stop på World Match Racing Tour bliver København, hvor der sejles fra den 9.-14 maj 2016 med Tuborg Havn som centrum for begivenheden. Danske Nicolai Sehested stiller naturligvis til start, og han håber på at kunne gå hele vejen til finalen.
Nye evner må der til
Skiftet til M32 katamaraner har bevirket, at de professionelle hold har skullet tilkæmpe sig nye evner for at kunne sejle den 500 kg tunge katamaran hurtigst rundt på banen. Ved tourens første stop i Fremantle i Australien var Taylor Canfield favorit til at vinde. Taylors hold havde lagt mange træningstimer i den hurtige M32 katamaran og var derfor i princippet foran på points. Taylor Canfield kom dog også godt fra start, men tabte til danske Nicolai Sehested i kvartfinalen.
Britiske Ian William har længe været dominerende i kølbådene, hvor han har vundet seks VM titler - den seneste i 2015. Ved skiftet til M32 katamaraner på touren valgte Ian Williams noget så drastiske at skifte mandskabet ud. Ind på holdet kom flere erfarne flerskrogssejlere, der skulle hjælpe Williams med at vinde stævner i den nye bådtype.
Ian William i M32 ved stævnet i Fremantle. Foto: Ian Roman.
Williams skuffede i kølbåd
Næste event på touren var mere Ian Williams 'område', da Congressional Cup blev sejlet i Catalina 37 kølbåde. Desværre blev det aldrig Williams stævne, da han blev slået ud i første runde. Ian William udtalte i den forbindelse: "Det har helt sikkert været en ekstrem sæson indtil videre. Vi arbejdede hårdt på at blive klar til stævnet i Fremantle, men jeg tror ikke, at mange havde os som favorit til at vinde stævnet, inklusiv os selv. Jeg er virkelig glad for, at det er lykkedes os at blive et hold så hurtigt".
På hvorfor det gik galt til Congressional Cup, svarer Williams: "Der har altid været en tilbøjelighed til at rette fokuset mod M32, og hvis man ser på sæsonens overordnet mål, så giver det mening, at vores indsats og fokus er rettet mod den nye platform, som M32 er. Jeg ser frem til at vise, hvad GAC Pindar kan gøre i København".
Hvor Ian Williams vaklede i Californien ved Congressional Cup, der var Taylor Canfield til gengæld skarp, og det lykkedes ham at tage sejren overalt - endda for tredje gang i træk. "At vinde Congressional Cup var et stort selvtillidsboost for holdet. Det var godt ovenpå et skuffende stævne i Fremante. Vi ved jo, at vi er bedre end det, vi præsterede i Fremantle. Vi glæder os til København, hvor vi arbejder hårdt for at blive helt klar", udtaler Taylor Canfield.
Team Taylor Canfield efter sejren ved Congressional Cup. Foto: Ian Roman.
Sehested ser frem til hjemmebanefordel
Danske Nicolai Sehested har vist god form ved begge stævner på touren i år, hvor han er nået finalen hver gang. Hvis man kigger på overalt stillingen for touren, så indtager Nicolai Sehested og Team TRE-FOR Match Racing en flot førsteplads. Fem points foran Taylor Canfield. Sehested udtaler: "Jeg ser frem til at kunne sejle på hjemmebane, og jeg håber, at mange vil komme forbi for at heppe på os. Vi fører trods alt touren på nuværende tidspunkt".
Der sejles kvalifikationssejlads til World Match Racing Tour stævnet i København den 2.-4. maj, hvorefter den endelig startliste til WMRT stævnet i København kendes.