VOR-teams godt på vej


Telefonica er lige nu på vej til Lanzarote med deres nye VO70’er. Turen bruges som kvalifikationssejlads. Foto: María Muiña/Team Telefónica.

Seneste VO70’er på vandet er Groupama. Før franskmændene fik Team New Zealand søsat der Camper-båd, ligesom PUMA og spanske Telefonica også er i vandet. Endnu mangler båden fra Abu Dhabi-holdet at være færdig, ligesom endnu et spansk hold, der er tilmeldt, endnu ikke er offentliggjort.

Deadline for brug af træningsbåd
VOR-holdene har haft travlt med at blive færdig med bygningen af deres nye VO70’ere. For den 16. marts i år udløb muligheden for at fortsætte træningen i bådene fra sidste udgave. Denne deadline skal sikre, at andre potentielle hold kan benytte sig af de gamle både i den kommende udgave af Volvo Ocean Race.

Tre hold med vinderdesigner
PUMA, Groupama og Telefonicas nye VO70’ere er designet af Juan Kouyoumdjian, der stod bag de to forrige vinderbåde. Abu Dhabi-holdet har valgt Farr Yacht Design, mens Team New Zealand har brugt deres inhouse designteam med Marcelino Botin i spidsen til at slå stregerne til Camper-båden.


Groupama 4 er ligesom Telefonica og PUMA designet af vinderdesigneren fra Argentina Juan Kouyoumdjian. Foto: Yvan Zedda.


2000 sømil som kvalifikation
Søndag gennemførte Camper-holdet deres kvalifikationssejlads på 2000 sømil. Tirsdag var det så Telefonicas tur til at starte på deres kvalifikationssejlads. Det spanske hold sejler fra Alicante til Lanzarote, hvor de ligesom Team Ericsson vil benytte øen i Atlanten som træningsbase.

Holdenes mål med kvalifikationssejladserne er at teste både besætningen og båden til grænsen.

Starten på Volvo Ocean Race går den 29. oktober fra Alicante.



http://www.volvooceanrace.com



Seneste nyheder




★ Artikel

★ Kend vejrmodellerne og brug dem rigtigt

★ Artikel

★ Sejl dig sund - brug havet som medicin

★ Artikel

★ Har The Ocean Race en holdbar fremtid?

★ Test af sejlbåde

★ Kom billigt og trygt ud at sejle

★ Test af sejlbåde

★ Fire gode både til familie og race

★ Tursejlads

★ Mit melanesiske eventyr: Et krydstogt fra Australien til...

★ Artikel

★ Svenske fyr bliver mere driftssikre

★ Tursejlads

★ Den lille ø med den velbesøgte havn

★ Interview & Portræt

★ Kom tæt på Dansk Sejlunions nye sportschef Peter Hansen





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen