Det ligner en hvilken som helst flok gamle venner, den gruppe der vandrer rundt på kajen i Alicante før starten af årets Volvo Ocean Race. Men det er ikke en hvilken som helst flok gamle venner. Det er faktisk det eneste danske hold, der nogensinde har sejlet Whitbread/Volvo.
Skrev sit eget kapitel
Mandskabet fra SAS Baia Viking gennemførte Whitbread Round The World Race i 1985-86. I år, 26 år senere, tog de til Alicante for at se hvad jorden-rundt sejladsen har udviklet sig til. Vi tog med, og mødte en flok friske mænd og kvinder, der skrev sit helt eget kapitel i sejlsportshistorien.
Betalte selv
30 år gamle Jesper Norsk førte sit amatørmandskab jorden rundt i sin hjemmebyggede stålbåd på 49 fod - med et budget der var en brøkdel af konkurrenternes. De sejlede i feltets mindste båd, med et projekt drevet af entusiasme og eventyrlyst, og med et Dansk Sejlunion som vendte dem ryggen fra start. Båden var bygget og betalt af skipperen selv, og de sejlede med brugte sejl og uden anden løn end oplevelsen. Det var også rigelig, siger Norsk i dag. Sejladsen kom til at betyde meget for venneflokkens senere liv.
Læs hele artiklen
Historien om SAS Baia Viking er et ægte, dansk eventyr, som Bådmagasinet ruller ud i en stor artikel i det seneste nummer som kan findes på gaden nu, som online- eller iPad-magasin her på siden.
Abonnenter kan også læse artiklen i vores artikelarkiv i dag – et webabonment fås lige nu til intropris på 149 kr. for 12 måneder. Læs mere om abonnementsmulighederne her.