I den udgave af magasinet BÅD, som er på gaden her i maj måned, bringer vi en stor artikel om The Ocean Race – tidligere Volvo Ocean Race. Der er store ændringer på vej, og vi ser nærmere på konsekvenserne og fremtiden.
Danmarks nye offshore-stjerne Nikolaj Sehested er dybt involveret i racet, og vi har talt med ham om hvad der sker lige nu på de indre linjer. Både rute og kommende hold er stadig mørklagt, og vil blive offentliggjort i løbet af et par måneder, men Sehested kan afsløre, at flere VO65’ere allerede er solgt. Enkelte nye IMOCA-både er også på, designet og bygget specielt til deltagelse i The Ocean Race. 'Mere detaljeret kan jeg ikke udtale mig lige nu', siger han.
Må udvikle sig
'Selv synes jeg det er en god udvikling, at vi nu får foilende IMOCA-både med. Racet må blive ved med at udvikle sig, og IMOCA-bådene er populære i mange lande. Foiling er fremtiden i alle professionelle serier, så The Ocean Race må også være med til at flytte grænser og udvikle nye både.'
Vægt og plads
Om de nødvendige modifikationer fra singlehand til fuldt mandskab, siger Sehested: 'I Vendée Globe bliver bådene sejlet så hårdt som muligt af én person, med autopilot. I The Ocean Race vil de blive sejlet så hårdt som muligt at fem personer, og uden autopilot. Det betyder at de må være stærkere og mere robuste. Samtidigt vil vægten stige en del, og det betyder også noget for hvordan tingene skal sættes op. Der er også alt medie-udstyret, og en On Board Reporter. Der bliver masser af pladsproblemer under dæk!'
Hurtigere – hvis...
'IMOCA-bådene vil være meget hurtigere end VO65’erne under visse forhold, men også langsommere i andre forhold – det vil sige, når foiling ikke kan lade sig gøre. Foilene giver en del drag. Men alt i alt skal de være hurtigere, hvis man ellers kan holde dem sammen i ét stykke.'
Nikolaj Sehesteds egen fremtid i racet er ikke afgjort endnu. Men han vil meget gerne med jorden rundt igen. 'Resten af året sejler jeg i andre serier, mens jeg arbejder på at at finde et nyt hold at sejle med. Det starter først i oktober 2021, så der er stadig tid til at træne foiling…'
Bliv klogere på ”Volvo efter Volvo” i magasinet BÅD, nummer 550 - som er på gaden i dag. Her finder du forøvrigt også et interview med legenden Bouwe Bekking.
Print abonnent
Er du abonnent, så får du også mulighed for at oprette et login til dette website, hvor du får adgang til hele arkivet. Her finder du seneste udgave (i dette tilfælde BÅD 550, red.) samt over 70 udgaver af tidligere magasiner.
Er du ikke abonnent, men ønsker at tegne et, hvor du får bladet sendt hjem til dig selv - tjek mulighederne ud her
E-abonnent
Du kan også læse 'alt' med et e-abonnement. Her får du for kun 49,-/mdr. adgang til hele molevitten. Adgang til arkivet med samtlige magasiner - låste artikler - gode tilbud i shoppen 'kun for abonnenter' samt særudgivelser. Dit e-abonnement kan til enhver tid stoppes igen. Se mere om vores e-abonnement her -
Det er også muligt at købe en enkelt udgave i e-version, klik her.
Rigtig god fornøjelse