Kirketerp landede i Danmark i weekenden, og kan puste ud efter nogle hektiske måneder virvlet ind i det meget omskiftelige liv, der følger med Volvo Ocean Race. Det er uvist hvad fremtiden bringer, men han er i hvert fald tilbage på Sanyas faste shore crew. Dermed er han som udgangspunkt afhængig af at noget sker i det faste mandskab - skader, sygdom eller andet - hvis der igen skal blive plads til ham om bord. "Men ingen ved hvad der sker i det her spil", siger han, "er det noget jeg har lært, så er det at man har en plan til man får en ny. Lige nu er planen at jeg tager til Savannah når båden kommer dertil. Her skal jeg være med til at gøre båden klar, så den kan sejles til Miami".
"Find dit sejlertøj - nu"
Han fortæller, at da beskeden kom, om at han skulle sejle med under inport race i Auckland, var der ikke tid til den store refleksion: "Der var en halv time til bådene skulle forlade havnen. Auckland havn var proppet med tilskuere, TV-kameraer og der var vildt gang i den. Jeg stod med noget værktøj i hånden, da jeg fik besked om at finde mit sejlertøj i en fart. Jeg skulle møde nede på båden så hurtig som muligt - og jo, forresten, så skulle jeg også sejle med på næste etape rundt om Kap Horn. Jeg løb med det samme for at finde mit sejlertøj. Derefter forlod vi havnen, og så var vi sådan set i gang. Det var mildt sagt intenst, og ingen tid til at tænke på andet end lige nu og her. Jeg nåede ikke en gang at ringe hjem og fortælle det, før vi var på land igen mange timer senere."
Førte feltet
Det var et øjeblik Kirketerp havde ventet på lige siden han blev en del af Sanyas shore crew for mere end et år siden. Pladsen på det sejlende mandskab opstod efter at Ryan Houston blev syg. Og allerede dagen efter inport racet, da starten på femte etape gik, stod den aarhusianske OL-vinder på dækket, da Sanya førte feltet ud af Auckland Harbour. Foran lå 6.700 sømil - den længste og hårdeste Volvo-etape af alle, med rundingen af Kap Horn som det store højdepunkt.
Et højt brag
Men glæden blev kortvarig: Få døgn efter start lød det et brag, mens Martin trimmede storsejlet. Det var nat, hårdt vejr - og lyden efterlod ikke tvivl om at der var sket noget alvorligt. "Vandet pissede ind i båden agter, og lige der ligger kablerne til alt vores kommunikationsgrej. Det var hektisk, men alle om bord arbejdede effektivt, og vi havde en god kommando. Det handlede om at holde båden flydende, så også i den situation var det bare at knokle på."
Sanya tilbage i Auckland. Lejerne rundt om den knækkede rorstamme var ødelagt, så det rigtige reserveror kunne ikke monteres. Her et nødror, som hjalp båden i land. Foto: Gareth Cooke/Volvo Ocean Race.
Sådan er det
Det var luv ror der knækkede af, og det viste sig umuligt at få monteret reserveroret. "Senere, da vi havde fået tættet hullet, kunne vi evaluere situationen. Og selvfølgelig gjorde det ondt, da beskeden kom, om at vi måtte returnere til Auckland. Men sådan er det - sådan er offshore-sejlads. Jeg bliver bare ved, og håber på at chancen kommer igen."
Du kan læse et længere interview med Martin Kirketerp i den udgave af Bådmagasinet som udkommer sidst i maj.
