VOR: Dagen før dagen - hør Jena og Nicolais optakt til fredagens store oplevelse

Det er jo en helt vild afslutning på denne udgave af Volvo Ocean Race, som vi skal være vidne til hen over weekenden.

Tre både ligger til at kunne vinde. De to som lagde sig i spidsen fra start, Mapfre og Dongfeng, og så ’The Come Back Team’ Brunel, som tidligt i sejladsen blev afskrevet, selv at de største eksperter. Forklaringer har lydt i øst og vest, at de havde ikke haft tid nok til at teste sejl, og bla. bla. bla. – faktum er, at Brunel før starten på sidste etape ligger á point med Mapfre og med Dongfeng, et enkelt point efter de to førende.

Vanvittig mærkerundning
Når vi tager i betragtning af hvad der er på spil, så må jeg nok erkende, at det virker helt vildt vanvittigt (fedt) på mig, at bådene skal helt ind i havnen i Aarhus for at runde et mærke ud for Dokk1, for derefter at sætte kursen mod Haag i Holland. Der er tale om meget store 65 fods Ocean-racere, der har boltret sig i sydhavets kæmpe bølger i mega luft, og nået hastigheder som selv Kombardo færgen har svært ved at opnå.

Når de er færdige har de sejlet over 45.000 sømil, og det hele kan altså blive afgjort ved molen i Aarhus - sikke en tanke.

En ting er sikkert, har du den mindste mulighed for at kigge forbi, så gå ikke glib af det show som helt sikkert vil udspille sig, men du bør nok være ’klar’ – det hele vil være overstået på ganske få minutter, mellem klokken 12 og 18.

SMS service
Hvis du tilmelder dig, en til lejligheden etableret SMS service, så vil du modtage en melding, lige så snart man ved hvornår bådene vil runde mærket ud for Dokk1. Send en sms til 1220 skriv ’AARHUS VOR’.

Du kan opleve ind- og udsejlingen på tæt hold, hvis du står ved spidsen af Aarhus Ø, ved Ø-haven, eller befinder dig langs promenaden. Derudover er der også god udsigt til VOR-bådene tæt på fra Dome of Visions på Pier 2, fra Havnepladsen og ud for Dokk1, hvor bådene runder mærket.

Få en lille hilsen fra de to danskere om bord. Jena Mai Hansen på Team Vestas og Nicolai Sehested, som er om bord på Team AkzoNobel.  – god fornøjelse.

Hvis du vil vide mere om Volvo Ocean Race i Aarhus, så er der oprettet et website med info om dagens program m.v. hvilket du finder direkte ved at bruge dette link her







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen