It's Volvo-day: Bag 24 timerrekorden - sov ikke i 36 timer

Flere eksperter havde udtalt, at det var umuligt. Ikke desto mindre smadrede AkzoNobel den stående 24timers rekord for Volvo Ocean Race, da de klokkede hele 602,51 sømil på 24 timer. Om bord var danske Nicolai Sehested, der var meget træt efterfølgende.

Den tidligere rekord i VO 65-klassen blev holdt af Abu Dhabi Racing og lød på 550,5 sømil, mens alletiders VOR 24-timers rekord blev sat af Ericsson 4 i 2008 i den 5 fod større VO70er – denne lød på 596,6 sømil.

Allerede den 25. maj blev Abu Dhabi rekorden slået ikke bare af AkzoNobel, men af stort set hele fleeten. Og over de følgende to døgn blev det et dragrace, hvor AkzoNobel og Brunel skiftede til at få noteret flest sømil over 24 timer. Det blev imidlertid AkzoNobel, der havde den tungeste fod på speederen og brød gennem 600 sømilsmuren og dermed skrev sig ind i historiebøgerne.

Det var hårdt, men ikke hårdt som i Sydhavet. Distancen mellem USA og Europa er god til at sætte 24timersrekorder. Sådan er det fordi bølgerne og Golfstrømmen løber samme vej, hvorved vandet bliver relativt fladt at sejle på. Samtidig var vinden stabil på 30-35 knob, hvilket gjorde det muligt at holde de høje hastigheder over lang tid, fortæller Nicolai Sehested til Bådmagasinet.

Var I ikke nervøse for igen at få problemer med riggen, kølen eller mandskabet?
– Chris og jeg talte meget om det. Men vi blev enige om, at det var en stor chance for at komme med helt i toppen af sejladsen, som vi ikke kunne vende ryggen til. Så vi blev enige om at trykke speederen i bund og gå efter etapesejren ... og det var jo meget tæt på at lykkes.

Kom der skader på båden eller mandskabet?
– Der var nogle småting, men ikke noget alvorligt. Jeg vil sige, at det hårdeste var, at vi bare blev ved med at køre på. Vi kunne se, at vi ville løbe ud af vinden, så vi kørte igennem i 36 timer i træk. Så jeg var rigtig træt.

Som et lille kuriosum blev den tidligere rekord, som nævnt, holdt af Ericsson 4, hvor brasilianske Torben Grael var om bord som skipper. Om bord på AkzoNobel var Martine Grael, Torben Graels datter, der nu har håneretten, hvis samtalen over middagsbordet skulle gå i retning af rekorder og havkapsejlads. Dog må dog være formildende for far-Torben, at rekorden bliver i familien.

Bådmagasinet følger op senere på dagen med et interview, hvor Nicolai Sehesed giver læserne af Bådmagasinet hans bud på hvordan Team AkzoNobel kan nå podiet, og så går starten til næste etape kl. 16 fra Cardiff, stay tuned.

Men inden, så får du lige In-port i Cardiff på to minutter her:







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen