M32 katamaran - nu også som Volvo Ocean Race båd!

Alle hold i Volvo Ocean Race 2017-18 skal foruden deres VOR65 have en M32 katamaran, der skal i brug, når der er stop-over i en værtsby. Katamaranen skal primært bruges til at varetage sponsorpleje. Målet er simpelthen, at flere sponsorerne skal få et tættere forhold til kapsejlads og high performance sejlads ved selv at komme om bord på en sejlende M32 katamaran.

Denne lidt overraskende udmelding fra Volvo Ocran Race organisationen er den femte af i alt ti nyheder, som bliver offentliggjort i løbet af denne måned. Phil Lawrence, Race Director, udtaler: "En af de unikke salgsargumenter overfor sponsorerne er, at vi bogstaveligt talt kan sætte dem og deres gæster i 'førersædet' om bord på en M32, så de oplever den ægte vare - vi har brug for at maksimere denne mulighed for at tiltrække flere sponsorer til Volvo Ocean Race".

 

Vildere oplevelser til gæsterne

Tilstedeværelsen af ​​de adrenalin-kickende 32 fods katamaraner vil give tilskuerne noget ekstra at se på i værtsbyerne i løbet de sidste dage af hvert stop-over. Planen er, at katamranerne skal bruges til stadionsejlads (Pro-am), som man kender det fra Extreme Sailing Series, om lørdagen, før næste ben starter.

"Vi havde mere 70.000 gæster, der var tilknyttet en af vores sponsorere, om bord ved sidste Volvo Ocean Race. Her fik de prøvesmagning af Volvo Ocean Race - vi ønsker at få så mange af de besøgende ud på vandet som muligt", forklarer Lawrence, der var Race direktør for Extreme Sailing Series, før han tiltrådte sin nuværende stilling hos ​​Volvo Ocean Race tidligere på året. "Udfordringerne har været at skulle forberede deltagerne til næste etape af Volvo Ocean Race og samtidig skulle tage sig af sponsorerne. Nu håber vi, at vi kan øge antallet af gæster, der kommer ud at sejle. Sidst var det omkring 2.400 personer - vi håber at kunne øge det tal til 10.000 personer ved den kommende udgave".

Volvo Ocean Race organistation tager 'slæbet'

Organisationen bag Volvo Ocean Race vil stille en M32 til rådighed for hvert hold. Selvfølgelig i holdets farver, fuldt rigget og klar til race, så der ikke lægges yderligere pres på holdene, der allerede har mere end nok at se til, før et nyt ben af den hårde sejlads starter. Derudover vil hver M32 komme med en skræddersyet RIB, således gæsterne kan komme og til fra katamaranen sikkert.

M32 er tegnet af svenske Göran Marström og Kåre Ljung - det er dog det 'Aston Harald AB', som har rettighederne til at producere de hurtige katamaraner. Bag dette selskab står Håkon Svensson, som efter at have solgt selskabet til amerikanske Caterpillar, har satset meget af sin formue på at få M32 katamaraner i en position, hvor de kan være en udviklingsklasse til America's Cup. For nogle år tilbage købte Aston Harald rettighederne til World Match Racing Tour - som nu pudsigt nok sejles i M32. Derudover har vi jo M32 Scandinavian Series, der startede op i 2013. At man nu også skal til at sejle i M32 i forbindelse med Volvo Ocean Race, er noget af en triumf for Håkon Svensson.







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen