Volvo Ocean Race - hvad nu?

Volvo Ocean Race 2014-15 er netop slut med et stort afslutningsshow i Göteborg, Sverige. Bådmagasinet var naturligvis til stede, hvor vi fik en snak med de 3,5 danskere, der har været med rundt. Nicolai Sehested, Peter Wibroe, Jens Dolmer og Bouwe Bekking(hollandsk/dansk).

IMG 0687

Bouwe Bekking i Göteborg. Foto: Lars Kiær

Nicolai Sehested og Peter Wibroe fortalte begge om reparationen efter forliset, der naturligvis har fyldt meget. Det er nu kommet frem, at Vestas båden har fået helt nyt skrog, men det er dog det gamle dæk, der er blevet lagt på. En kamp mod tiden, der tærrede på sejlerne mentalt.

Fremtiden?

Vi spurgte Nicolai Sehested og Peter Wibroe om, hvad fremtiden bringer - er de med næste gang, når der igen sejles Volvo Ocean Race?

Da man ikke ved, om Vestas fortsætter deres kampagne i 2017-18 udgaven af Volvo Ocean Race, er det svært at forudse, og om tilbuddene til de to Vestas sejlere er gode nok. Vi spurgte naturligvis også Vestas Morten Kamp Jørgensen, om Vestas fremtid i VOR. Beslutning vil blive truffet af ledelsen på et senere tidspunkt. Så der er rigtig mange spørgsmål, som ikke besvares. Den nærmeste fremtid står den dog på match race - de skal sejle med på WMRT. Peter Wibroe skal også i gang med bøgerne, han skal nemlig have afsluttet sit studie. Så der er mere end nok at se til.

Under skippernes sidste pressekonference udtalte Chris Nicholson, at han startede med to danske drenge, der nu er blevet til mænd.

IMG 0685

Sidste pressemøde i Göteborg. Foto: Lars Kiær

For Jens Dolmers vedkommende sejles der også i 2017-18, hvis Bouve Bekking finder en sponsor. Bouwe Bekking taler allerede om et nyt hollandsk hold, og de to sejlere er uadskellige og vil sejle sammen, hvis de skal deltage i en kommende udgave. Begge var dog meget glade og tilfredse med deres anden plads i både Volvo Ocean og in port race.

Hvem af holdene fortsætter?

VOR ledelsen tror og håber på, at ti både vil stille til start ved næste udgave af Volvo Ocean Race. Starten i 2017-18 udgaven vil igen gå fra Alicante i Spanien, og målgangen bliver igen i Göteborg i Sverige. Undervejs bliver der helt sikkert stop i Cape Town og Abu Dhabi. Ved 2014-15 udgave bød 74 byer ind som stop-over byer, så populær er sejladsen.

IMG 0704

Vil Vestas have en båd med i næste udgave? Foto: Lars Kiær

Bådmagasinet tror, at følgende hold stiller til start:

Abu Dhabi

Dongfeng

SCA

Brunel?

Mapfre?

Vestas?

Alvimedica?

Ingen kan sætte spørgsmålstegn ved, at det var et forrygende arrangement i Göteborg - og en værdig slutning på denne udgave af Volvo Ocean Race. Nyd billederne fra Göteborg her.



Seneste nyheder

★ Den lille ø med den velbesøgte havn

★ Det er en SEJLbåd

★ Holder Hanse hele vejen?





★ Tursejlads

★ Den lille ø med den velbesøgte havn

★ Interview & Portræt

★ Kom tæt på Dansk Sejlunions nye sportschef Peter Hansen

★ Tursejlads

★ Det er en SEJLbåd

★ Test af sejlbåde

★ Holder Hanse hele vejen?

★ Test af motorbåd

★ Test: Yamarin 59 BR - moderne og stilfuld bowrider

★ Artikel

★ Søkort på computeren - kom i gang på 9 minutter

★ Artikel

★ Dansk innovation løfter luksusbåde til nyt niveau

★ Interview & Portræt

★ Line Markert ser tilbage på otte år som formand for Dansk...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen