Gennem ’trafik separerings helvede’

Den sidste del af Volvo Ocean Race 2014-2015 udspiller sig lige nu, hvor sejlerne er i gang med de sidste 480 sømil fra pitstoppet i Haag, rundt om Skagen og over til mållinjen i Göteborg.

Hvis der havde været stabil vind på 20-25 knob, så ville ’gamet’ have været ovre, men det startede med en højtryksryg, bådene skulle gennem det omfattende trafik separerings system (TSS) ud for den hollandske kyst, der er et lavtryk på vej som giver vestlige vinde, der derefter drejer mere nordligt.

Vinden forventes generelt at være relativt moderat, og den vil i overvejende grad komme bagfra, hvilket forventes af favorisere de både som kommer bagfra.

Så spændingen er opretholdt, og det kan måske alligevel blive en meget tæt afslutning blandt de syv både, efter næsten 40.000 sømil jorden rundt.

Bådene erkender, at det er nødvendigt at respektere TSS områderne, men det gør det ganske kompliceret, og bådene foran sejler ’lidt i blinde’, da de ikke ved, hvad de bagvedliggende både vælger at gøre.

Vestas Wind og Team SCA sejlede som de eneste på indersiden af et TSS, og det så i starten rigtig godt ud for dem, og Vestas Wind så ud til at ligge foran AbuDhabi, men det ændrede sig igen, da Abu Dhabi fik en mere favorabel vinkel i forhold til vinden, og kunne sejle noget hurtigere. Men de ligger begge over 40 sømil efter førende Alvimedica, som har omkring 14 sømil til de næste både.

I toppen af feltet har Team Brunel sejlet forbi MAPFRE, og ligger kun få sømil efter Dongfeng på nuværende tidspunkt. Dermed har Team Brunel konsolideret sin mulighed for at ende samlet nr. 2, idet Dongfeng skulle have to både imellem for at slå Team Brunel.

Nu bliver det et tæt match race mellem dem resten af vejen til Göteborg, om hvem der bliver samlet nr. 2 og 3.

Med de aktuelle vejrmeldinger skønnes VO65’erne at ankomme til Göteborg mandag aften.

Søndag: Vind fra vest som følge af et lavtryk, der bevæger sig over Nordsøen.

Søndag aften: Der kommer regn og skiftende vind, når bådene nærmer sig den nordlige del af Jylland.

Mandag: I løbet af dagen forventes vinden at dreje fra vest mod nordvest, efterhånden som bådene nærmer sig Sverige.







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen