Fire både kæmper om to podiepladser

Starten går i eftermiddag kl. 17.00 på Volvo Ocean Race 2014-2015 sidste etape fra Lorient til Göteborg, i alt 960 sømil.

Abu Dhabi har 8 points forspring som nr. et, og de skal i princippet bare gennemføre etapen for at vinde Volvo Ocean Race. Som Ian Walker siger, de skal blot beholde masten på. Men samtidig fastslår han, at de fortsat vil kæmpe for at præstere bedste muligt, og meget gerne vinde etapen. Men de tager nok ikke nogen chancer.

Spændingen er intakt om hvem der bliver nr. 2 og 3. Seks point skiller de næste fire både, som alle har mulighed for at komme på de to sidste podiepladser.

Team Brunel har 27 point, Dongfeng 29 point, MAPFRE 31 point og Alvimedica 33 point. Så for disse bade tegner det til en meget spændende etape, ’knald eller fald’ for alle fire både.

Spørgsmålet er så, hvorvidt disse fire både kommer til at holde så meget øje med hinanden, så Vestas Wind og Team SCA måske igen kan få lov til at sejle deres eget race, og igen være med i toppen. Omvendt er der ingen tvivl om, at alle både gerne vil være den første båd, der krydser mållinje i Göteborg.

Mange af navigatørerne frygtede Malacca Strædet, men siger også at turen rundt om Bretagne, op gennem den Engelske Kanal, over Nordsøen, rundt om Skagen og østover mod Göteborg er værre.

Team Brunels navigatør Andrew Cape udskriver alt materiale om etape 9 fra Lorient til Göteborg, med pitstop i Hague, hvor bådene bliver sendt afsted nøjagtig i den rækkefølge og med de tidsforskelle, som de ankommer til Hague.

Andrew Cape siger, at der er mange forhindringer, klipper, mudder banker, havvindmølleparker, skibe og skibsruter, og det navigationsmæssigt nok er den mest udfordrende etape, idet man konstant skal være fuldstændig skarp med alle dispositioner og der er ikke råd til fejl.

Løbslederen Jack Lloyd siger om etapen:

”Vi har valgt den længste rute, og vi har nu defineret alle de forbudte zoner, og der vil være i alt 17 på vej til Göteborg. Vi har i sejladsledelsen definere alle Trafikseparerings zonerne og har sendt 17 filer til bådene, som tillæg til sejladsbestemmelserne. En person på hver af bådene skal bekræfte overfor os, at de har downloaded alle filerne til deres navigations computer.”

”Det giver selvfølgelig nogle restriktioner på etapen, men med den vindretning vi har, så vil det kun tilføje nogle timer til etapen, og ikke dage. Det er med fuldt overlæg at bådene skal udenom vindmøllefarme, olieplatforme, gasplatforme og lignende.

Vi forventer at bådene ankommer til Hague på 2 til 2,5 dage – enten torsdag nat eller fredag morgen. Omstarten bliver på lørdag midt på dagen.”

VOR pressconference_asanchez_528

Den sidste pressekonferencen med de 7 skippere, inden det hele er afgjort i Göteborg. Der var tomme stole i auditoriet. Foto Ainhoa Sanchez VOR.







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen