Vestas Wind sejler til Lissabon

Nicolai Sehested, Peter Wibroe og resten af holdet er klar til at give den fuld gas med den sidste til rigning, når Vestas Wind forventes at ankomme til Lissabon og VOR Village senest den 29. maj, forhåbentlig 1-2 dage tidligere.

Indtil for få dage siden så det ud til at Vestas Wind skulle have kørt hele vejen til Lissabon med lastbil, men planerne er ændret, og båden blev i stedet kørt til Savonna og i går sat på et skib til Setubal, Portugal.

NicolaiSehested Bergamo_Brian Carlin_530

Nicolai i gang med de allersidste forberedelser på båden, inden den forlod Bargamo. Foto Brian Carlin

Nicolai synes, det har været svært at være på land i de mange måneder, mens de andre både har deltaget i de spændende etaper jorden rundt, og han sagde til Bådmagasinet tidligere på ugen, inden han hoppede på flyveren til Italien:

”Vi har brugt mange timer på bådværftet, og det har været svært at følge sejladserne, mens vi har knoklet med at få båden klar til Lissabon. Nu kender jeg som ”boat captain” hele båden ned til mindste detalje, hvilket er en stor fordel for mig, idet jeg har ansvar for båden under sejladserne, hvor jeg løbende tjekker båden og alle systemerne og sikrer vedligeholdelse.”

”På mange måder er det jo en næste ny båd, idet det meste af skroget er nyt, og kun dele af dækket som er det originale. {redmod} Noget af det mest spændende blev, hvorvidt vi kunne ramme vægten indenfor nogle kilo. Hvis vores båd var blevet tungere end de andre, så skulle de andre både rent faktisk have haft monteret korrektionsvægte, hvilket de nok ikke havde syntes var så sjovt. Det er faktisk noget af en præstation af værftet at kunne ramme vægten så præcist.”

”Det er altid noget, at vi får en god slutning på Volvo Ocean Race, med et par gode etaper. Vores ønske er, at det bliver nogle etaper, hvor det taktiske bliver lige så afgørende som bådfarten, og det må gerne blive en masse sejlads, hvor der er mange manøvrer, idet vi er fysisk i topform og kan yde det maksimale i forhold til de andre besætninger, som efterhånden er fysisk slidte.”

”Riggen er klar når vi kommer til Lissabon, Det som tager mest tid i vil være at få kølen klar, og vi håber at få 3-4 dages træning på vandet, så vi kan få manøvrerne ind på rygraden igen, og er klar til Inshore race den 6. juni.”

”Vi holder lidt vejret og er spændt på, hvordan vores bådfart bliver, set i betragtning af vores meget få timer i båden sammenlignet med de andre både, der jo snart har sejlet 30.000 sømil.”

”Den klassiske joke er, at vi ikke må få bank af Team SCA på de sidste etaper.”

Nicolai Sehested fortæller også, at han nu har købt en Int. Moth jolle, som er på vej til Danmark, og han glæder sig til at komme i gang med at sejle. Der er tre andre danske sejlere, som nu også har disse foilende både, nemlig Jonas Warrer, Peter Lang og Rasmus Køstner.

Når Volvo Ocean Race er ovre, skal Nicolai Sehested i gang med match race igen sammen med Peter Wibroe, og kommer til at satse hårdt på at komme i top i World Match Race Tour’en, hvilket bliver muliggjort ved hjælp af deres hidtidige match race sponsor TREFOR.

Læs også: Sehested/Wibroe forlænger aftale med TREFOR

Nicolai siger allerede nu, at han meget gerne vil være med i næste Volvo Ocean Race, men at intet er bestemt på nuværende tidspunkt i relation til Team Vestas Wind.

Men et godt gæt er nok, at Vestas Wind vil være med på startlinjen i næste Volvo Ocean Race, og mon ikke at Nicolai Sehested og Peter Wibroe er om bord.

Det bliver spændende at se, hvormange af de seks andre hold fra dette års sejlads, som også vil være med. Mange gætter allerede nu på, at Vestas Wind, Dongfeng og Mapre nok er med næste gang, og sandsynligvis også Team SCA. Derimod mener flere, at Abu Dhabi, Team Brunel og Alvimedica måske ikke vil være med næste gang.

Altsammen gætterier indtil videre, men VOR's Knut Frostad håber allerede nu på, at man måske kan nå 10 både næste gang, og det vil nok kun være muligt, hvis flertallet af årets deltagere tager en tur mere, hvor der igen skal startes i Alicante.

 







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen