Vestas Winds tidligere navigatør, Wouter Verbraak gav i går aftes hos North Sails i Allerød et indlevende foredrag, ikke kun om grundstødningen på revet i Det Indiske Ocean, men også om hans rolle som navigatør, forberedelserne, hændelserne før og efter, samt fyringen fra Vestas Wind.
Samtidig brugte Wouter også en del af foredraget på at fortælle om, hvad han mener, der er vigtigt for en Volvo Ocean Race sejler, livet ombord og rollen som navigatør.
Mit livs største fejltagelse
Allerede i sin åbningsreplik gjorde Wouter det klart for alle tilhørerne, at det var hans livs største fejltagelse, og han forsøgte ikke på noget tidspunkt under foredraget at bortforklare den fatale navigationsfejl. Han forsøgte i stedet at forklare, hvordan det kunne ske og fortalte, hvad der var gået forud for grundstødningen.
Som navigatør begyndte Wouter allerede sine forberedelser i Southhampton, mens båden blev færdigbygget på værftet, og besætningen gjorde sig klar til at sejle til starten i Alicante. I Cape Town brugte han yderligere tid på at tilrettelægge etape to til Abu Dhabi.
Aftenen inden starten kom ændringen, hvor VOR ledelsen på grund af en tropisk cyklon åbnede op for et større sejladsområde mod vest, således at man kunne passere tættere på Madagaskar.
VOR sejladsledelsens ændring betød, at man åbnede et stort område, som Wouter ikke havde brugt tid på at studere i Southhampton, og der var kun kort tid til at sætte sig ind i det inden starten dagen efter.
Det store problem var, som omtalt mange gange tidligere, at Wouter ikke zoomede tilstrækkeligt ind på det kritiske område ved Cargados Carajos Shoals, Mauritius i det Indiske Ocean, og dermed troede, at man kunne sejle ind over området som et Sea Mountain med en dybde på 60-80 meter.
”Jeg burde have advaret Chris bedre”, sagde Wouter og refererede til, at han gik til køjs 1,5 timer inden ulykken, men samtidig løftede han sløret for, at Chris Nicholson, som var den ansvarlige på vagten, efterfølgende havde været under dæk for at tjekke navigationen, og at han heller ikke havde zoomet yderligere ind på dét, som viste sig at være et rev.
Hvad med de andre både ?
Wouter fortalte, at flere af de andre både også havde haft problemer:
”Ian Walker på Abu Dhabi står selv for det meste af navigationen, og han sagde efterfølgende til mig, at det var rent held, at de ikke ramte revet. Dongfeng så også revet i dagslys og kunne ændre kurs. Ian Walker tænkte på at sende en meddelelse til alle de øvrige både, men valgte desværre ikke at gøre det. I dag er hele sejlernes ’mindset’ ændret, og man er meget mere opmærksomme på at dele vitale informationer.”
Dengang havde man ikke noget møde for navigatørerne inden starten på en etape, men det har VOR ledelsen efterfølgende indført, således at der er mulighed for at stille spørgsmål og dele vigtige informationer.
Spørgelysten var stor blandt de mange sejlere der var mødt op for at lytte til Wouter Verbraak og hans fortælling om Vestas Winds forlis på revet i det Indiske Ocean, Selv efter 'showet' fortsatte snakken livligt. Foto: Søren Øverup
Samtidig fortalte Wouter, at Navionics ændrede sine søkort den næste morgen efter ulykken, således at man meget tydeligere og tidligere kan se revet på kortet.
Rob Salthouse på Vestas Wind, som også har kompetencer i navigation, var på det samme tidspunkt som Wouter nede for at sove.
Og alle de andre tænkte primært på at sejle båden optimalt. Det blev fatalt.
Hvad med besætningernes uddannelse ?
På et spørgsmål fra salen om besætningens uddannelse fortalte Wouter, at han har en Yachtmaster samt et radiocertifikat. Men samtidig erkendte han, at ingen andre på båden, efter hans vidende, har nogen officiel søfartsuddannelse a la Yachtskipper 1 og 3 i Danmark.
Ifølge de danske regler skal der være mindst to personer/navigatører ombord på et 65 fods fartøj under dansk flag, hvoraf én skal have Y1 og den anden minimum Y3, og tilsvarende regler gælder i mange andre lande. Og der er jo ikke tale om lystsejlads i traditionel forstand, idet alle besætningerne er fuldt professionelle og lønnede. Og der er i grunden ikke tvivl om, at det er skipperen som har det fulde ansvar om bord.
Wouter ville dog ikke komme nærmere ind på dette, og sagde, at han ikke var interesseret i skyldsspørgsmålet, men i stedet ville fokusere på vigtigheden af, at man lærte af uheldet og erfaringerne, således at man i fremtiden kunne undgå lignende episoder i sejlsporten. Han tilføjede meget diplomatisk, at Chris Nicholson er en meget respekteret og erfaren sejler, som har sejlet Volvo Ocean Race flere gange.
Philip Skafte-Holm, som er en meget erfaren sejler og navigatør med Y3 (og i gang med Y1) uddannelse, konstaterede og konkluderede ’tørt’:
”Man sejler åbenbart Volvo Ocean Race, som er en af de farligste sejladser i verden, uden at man spørger om skipper, navigatør eller andre besætningsmedlemmer har de rigtige uddannelser for at sejle jorden rundt.”
Dermed hænger der åbne og ubesvarede spørgsmål ’i luften’, som kræver svar fra både VOR ledelsen samt Vestas.
AIS gør sejladsen mindre spændende
I sin gennemgang af ingredienserne for en VOR besætning, fokuserede Wouter også på, at han mente, at flere om bord skulle have et bredere spekter af kompetencer, herunder navigation, ikke mindst når besætningen er så lille som 8 personer, hvor man sejler med et meget højt stress niveau i One Design bådene, som hele tiden ligger meget tæt.
Wouter Verbraak, en åben - ærlig - og meget loyal navigatør, på besøg hos North Sails i Allerød som sammen med Bådmagasinet stod for arrangementet. Foto: Søren Øverup
Den sidste del af aftenen koncentrerede Wouter sig om, hvad der skal til for at være en god VOR sejler, hvordan livet er ombord, navigatørens rolle og hvordan han kommunikerer med besætningen.
Efter at foredraget var slut, talte Bådmagasinet med Wouter Verbraak, som også fortalte, at han godt kunne lide One Design konceptet i Volvo Ocean Race, men at brugen af AIS var problematisk for sejladsens strategi og taktik, og fjernede noget af spændingen i sejladsen.
På Vestas – og sikkert også andre både - havde man besluttet at holde en afstand til de andre, hvor man kunne følge de andres AIS signaler, og dermed hele tiden kunne se, hvilke både der havde vind og gik hurtigere, så man kunne justere sin taktik løbende. Det er nok også dét, som har gjort, at feltet hele tiden ligger så tæt samlet, og forsøger at kontrollere hinanden.
På den anden side er AIS vigtig for VOR bådenes sikkerhed, når der sejles i farvande med meget kommerciel trafik.
Wouter Verbraak er allerede i gang med nye projekter, og det næste bliver at han skal være med på en fransk MOD 70 fods trimaran.
Han udgiver også snart en ny bog ”Beyond the Break”, som kan købes via hans webside www.wvsailing.co.uk/ - bestiller du nu, fås den med noget rabat.
