Et lettelsens suk for Dongfeng

 

Dongfeng og skipper Charles Caudrelier kunne mandag drage et lettelsens suk, da båden ankom til Itajai i Brasilien efter deres havari 200 sømil fra Kap Horn den 30.marts.

Det har været nervepirrende for team’et, idet de vidste, at de skulle anvende mindst fire dage på at få rigget den nye mast til for at kunne nå at være med i In-port race på lørdag samt starten på sjette etape på søndag. Så det var absolut i sidste øjeblik de nåede i havn.

Dongfeng nødrig_Henry woodhouse_528

Dongfeng har sejlet næsten 2000 sømil for nødrig og motor. Foto Henry Woodhouse

Båden blev sejlet af Dongfengs ‘shore crew’ samt nogle af de kinesiske besætningsmedlemmer, mens resten af besætningen rejste til Itajai for at modtage og forberede den nye rig, som ankom fra Dubai i søndags.

Volvo Ocean Race Boatyard samt Dongfengs besætning knokler nu dag og nat for at masten klar, og de håber at være færdige i morgen torsdag, så de kan komme ud og sejle sidst på dagen samt fredag for at få trimmet båden til lørdagens sejlads.

Charles Caudrelier siger om situationen.

”Det var et kritisk tidspunkt at brække mastetoppen på. Vi mistede den delte føring i sejladsen, vi mistede otte point. Abu Dhabi er nu langt foran, og de har en stor fordel.”

”Det bliver vanskeligt for os at komme tilbage, og der er kun få point til bådene på de følgende pladser i den samlede stilling – vi kunne meget vel slutte som nummer fem nu.”

”Vi er nødt til at være meget fokuserede, og vil gøre som vi har gjort på de foregående etaper. Så må vi se, hvad der sker.”

Men Charles Caudrelier mener alligevel stadig, at alt kan ske på de næste fire etaper. På søndag går starten fra Itajai til Newport, Rhode Island., og derefter er der yderligere tre etaper før Volvo Ocean Race er afgjort på mållinjen i Göteborg.

Den samlede stilling efter 5 etaper er:

  1. Abu Dhabi Ocean Racing – 9 point

  2. Dongfeng Race Team – 16 point

  3. Team Brunel – 18 point

  4. MAPFRE – 18 point

  5. Team Alvimedica – 19 point

  6. Team SCA – 29 point

  7. Team Vestas Wind – 36 point

Se Video:







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen