Abu Dhabi første båd der vinder to etaper

Den længste, hårdeste og mest prestigefyldte etape 5 blev næsten lige så spændende som forrige etape, og kun 13 sømil skilte nr. 1 og 4 i mål.

VO65 bådene blev modtaget af 10.000 mennesker og tusinder af både.

Abu Dhabi sikrede sig sejren på klog taktisk sejlads, selvom de blev jagtet af de nærmeste konkurrenter i flere døgn.

Abu Dhabi winner_leg5_roman_528

Abu Dhabi krydser mållinjen. Foto Roman/VOR

Det er også den første båd som vinder to etaper, og skipper Ian Walker er glad for, at de undgik haverier. Den hårdeste del af etapen var faktisk efter rundingen af Kap Horn, hvor bådene på, vej nordpå flere gange mødte vindstyrker på op til 50 knob. Han glædede sig også over at Abu Dhabi satte 24 timers rekorden under dette års Volvo Ocean Race på denne etape.

På et tidspunkt var der kun 7-8 sømil mellem bådene i førerfeltet, Abu Dhabi fik lagt lidt afstand til de næste, og MAPFRE og Alvimedica kæmpede længe om 2.- og 3.-pladsen.

Det blev vinderen af etape 4, MAPFRE som kom ind som nr. 2, fem sømil efter Abu Dhabi og fem sømil foran Alvimedica. Og det var selvfølgelig MAPFRE's brasilianske besætningsmedlem, som sejlede båden over mållinjen ud for Itajai.

Team Brunel indhentede en del sømil i forhold til Alvimedica, og det blev alligevel lidt spændende med kun omkring 0,5 sømil mellem dem, men Brunel måtte endnu engang tage til takke med en placeringen udenfor podiet som nr. 4, hvilket er skuffende efter to femtepladser i de seneste etaper.

Endnu en flot podiumplads til Alvimedica, som er det yngste hold i dette Volvo Ocean Race, og som faktisk var først omkring Kap Horn. Det er første gang besætningen sejler i Sydhavet.

Abu Dhabi, som inden denne etape lå a point med Dongfeng, ligger nu samlet nr. 1 med et pointforspring på 7 point til nr. 2, som stadig er Dongfeng, der måtte indkassere 8 point for en udgået. Rigtig ærgerligt for Dongfeng, som havde sejlet formidabelt på de foregående etaper.

Team SCA havde stadig mere end 600 sømil tilbage, da de fire første både krydsede mållinjen.

Dongfeng er på vej for motor mod Itajai, hvor de skal have gjort en reservemast klar til næste etape mod Newport.

Vestas Wind har lige meldt, at skroget er kommet ud af støbeformen, og klar til snart at blive samlet med dækket. Holdet er meget optimistiske med hensyn til at kunne starte i Lissabon til de sidste to etaper 8, Lissabon til Lorient og etape 9 Lorient til Göteborg.

Samlet stilling efter 5 etaper:

  1. Abu Dhabi Ocean Racing - 9 point
  2. Dongfeng - 16 point
  3. Team Brunel - 18 point
  4. Mapfre - 18 point
  5. Alvimedica - 19 point
  6. Team SCA - 29 point
  7. Vestas Wind - 36 point






★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen