Dongfeng brækker masten 240 sømil fra Kap Horn

Volvo Ocean Race ledelsen har her mandag morgen brkræftet, at Dongfeng Race Team har brækket masten og heldigvis er ingen ombord på båden blevet skadet, ligesom der ikke er nogen umiddelbar fare for besætningen.

Haveriet skete 240 sømil vest for Kap Horn kl. 03.00 i morgen (UTC).

Besætningen har rapporteret, at masten brækkede omkring det tredje sallingshorn I toppen af masten. De planlægger at fortsætte sejladsen for sejl og har sat kursen mod Ushuania i Argentina.

En meget skuffet skipper, Charles Caudrelier sagde kort efter uheldet:

"Jeg er virkelig ked af det. Som man har kunnet se på vores positioner, så har vi med vilje holdt lidt igen, uden på nogen måde at angribe.

"Masten brækkede uden varsel og vi havde omkring cirka 30 knob vind. Vi kan lige nu ikke sejle sikkert på styrbord halse, men vi er i stand til at foretage en rimelig hastighed på bagbord halse. Vi sætter kursen mod Ushuaia og vurderer vores muligheder for at sejle videre mod Itajaí."

Se video optaget af bådens onboard reporter:

Det Maritime Rescue Coordination Centre (MRCC) situationen og er på følger situationen tæt for at hjælpe, hvis det bliver nødvendigt. Man er i konstant kontakt med Caudrelier for at fastslå det fulde omfang af skaderne for at sikre, at  gcentret kan give Dongfeng den støtte, de har brug for at håndtere situationen.

Super ærgerligt uheld for Dongfeng, som overalt lå a point med Abu Dhabi ved etapens start.

Dongfeng breaking mast 532

Masten er brækket ved tredje salling i den øevrste sektion af masten. Foto Dongfeng.

Tæt match race mellem bådene

De sidste par døgn har bådene sejlet et utroligt tæt match race, hvor føringen har skiftet, og de første fem både har ligget indenfor 8-10 sømil, nogen gange endnu tættere. Bådene har sejlet langt den is-begrænsnings-linje som er fastsat af kapsejladsledelsen, hvilket også har betydet mange manøvrer.

I den situation gælder det selvfølgelig om presse bådene mest muligt, men samtidig uden for stor risiko for haverier, da det koster rigtig meget i den samlede placering.

Bådene har ligget på gennemsnitshastigheder op til 25 knob med en udsejlet distance på mere end 500 sømil indenfor 24 timer, så det har været hård og intens kapsejlads i Sydhavet.

Alvimedica fører feltet an her til formiddag  7 sømil foran Abu Dhabi, som er tre sømil foran Team Brunel og Mapfre.

Tean SCA blev så at sige ”fanget” på den forkerte side af et vindsystem, og de mistede rigtig meget i forhold til de førende både, og er nu 500 sømil efter.







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen