VO65’erne er nogle ganske potente racere, og derfor har det været ekstra frustrerende for sejlerne at ligge i tre døgn med næsten vindstille. Bådene har ligget relativt tæt i de tre dage, og der er ingen både som har været på nogen ’afstikker’ og vundet eller tabt meget.
Dongfeng fører stadig markant med over 60 sømil, og derefter ligger fire både meget tæt på hinanden med omkirng 10 sømil mellem. SCA er sidst i feltet yderligere lidt over 20 sømil efter.
Nu er der kommet lidt fart på feltet igen, og Dongfeng er som den første båd på vej ind i Malacca Strædet, og det begynder at ligne en etape sejr for Dongfeng. I givet fald vil det være en fantastisk triumf for den kinesiste båd, dels at vinde etapen til Sanya, dels at ligge samlet nr. et i Volvo Ocean, når man forlader Sanya igen på vej mod Auckland.
Men med 1.700 sømil tilbage til Sanya, kan der naturligvis stadig ske meget, men Dongfeng har sejlet meget sikket i front af feltet.
Bådene skal nu sejle omkring 430 sømil gennem Malacca Strædet mellem Malaysia og Sumatra.
Spanske MAPRE ligger nr. 2 og har sejlet smart på denne etape, hvor de faktisk mangler deres skipper, der sideløbende også kører en OL-kampagne i Nacra 17, men kommer tilbage til næste etape. Men der er kun få sømil mellem bådene, som kan følge hinanden på AIS, så der er ikke meget margin til fejltagelser.
I tre dage har sejlerne konstant spejdet efter vind for at finde nogle små fordele. Foto Amory Ross, Alvimedica.
Feltet forventes er på vej ind i Malacca Strædet med relativt god vind, men det er nogle varme dage. On Board Reporteren på Jens Dolmers båd Team Brunel siger:
”Hvordan føler man sig ? Som at man lige er kommet tilbage fra stranden. Ansigtet er salt og man er rød som en hummer. Man er overophedet og man længes mest af alt efter et iskoldt brusebad. Besætningen er ofte helte gennemblødte efter at have slæbt sejl rundt på båden og have skiftet sejl.”
Sejlerne glæder sig til at komme forbi Singapoore og op mod Vietnam og Kina. Her forventer men væsentlig mere vind. Har kan forventes meget, og endda måske rigtig meget vind, og en stor del vil forventeligt blive kryds og ganske store bølger.
Her er det værdifuldt at have svingkølen, men den betjenes af en motor, og det kræver diesel. Nu hvor sejladsen allerede har taget længere tid end forventet, så det gælder samtidig om at spare på sin diesel.
Malacca Strædet er en af de mest befærdede skibsruter i verden, og samtidig med mange fiskebåde, hvor ikke alle er lige gode til at overholde søvejsreglerne med korrekt lanterne føring, hvis de i det hele taget har nogen. Så det kan også blive lidt nervepirrende sejlads.