Dongfeng i spidsen på vej mod Sanya i Kina

Efter tre døgns sejlads har Dongfeng lagt sig i spidsen med en føring på 17 sømil foran Abu Dhabi, Brunel og Alvimedica, der ligger med kun få sømils afstand.

Dongfeng lå omkring 3-4 sømil foran de næste både, men kom først ind i vinden og lagde hurtigt afstand til de andre med fart på op til 17 knob, mens de andre stadig kun sejlede 10 knob.

Mønstret fra de tidligere etaper gentager sig, idet bådene holder sig relativt tæt til hinanden. Sejlerne forventer en etape med lette vinde og mere taktisk sejlads syd om Indien og gennem Malacca Strædet, inden de sætter en nordlig kurs mod Sanya i Kina.

Tre både ligger lige med tre point efter de første to etaper, nemlig Brunel, Abu Dhabi og Dongfeng. En af disse både vil forventeligt lægge sig i spidsen efter tredje etape. Alle tre både vil satse hårdt på at lave en etape sejr, men ikke mindst vil Dongfeng naturligvis gerne krydse mållinjen først ud for Sanya..

Vejrmæssigt bliver det en temmelig kompliceret etape, ikke mindst fordi man skal igennem nogle af verdens mest trafikerede farvande med kommerciel trafik, men også områder med mange fiskeskibe og meget flydende tømmer.

Dongfeng’s skipper Charles Caudrelier sagde inden starten om etapen:

”Der bliver en hel del farer og alle vil være presset og vil gerne være først i Sanya med båden i god tilstand, idet man kan møde fragtskibe, fiskeskibe samt også flydende tømmer. Det er ikke det bedste sted at sejle, og jeg tror alle er lidt nervøse for denne etape, hvor man også gerne vil sejle tæt på kysterne.”

Sejlerne talte inden starten om, at når man er kommet ud i mere åbent farvand efter Hormus Strædet, så ville den båd som er heldig og ramme Monsun vindene først, måske kan stikke afsted fra de andre både – og det blev Dongfeng.

Skipperen på Alvimedica Charlie Enright udtrykte sig sådan om etapen:

”De lette og varierende vinde kombineret med Golfen kan være meget uforudsigelige, og derefter kommer en del slør i trade winds. Lige nu er der en cyklon tæt på Indien som har været temmelig stationær et stykke tid, og vi er ikke sikre på, hvordan den udvikler sig og påvirke sejladsen.”

Feltet vil formentlig søge søge over mod Indien og ned langs vestkysten, hvor man skal runde den sydlige spids Cape Comorin, hvor trade vindene kan begynde at dø ud. Samtidig er strømmen imod, så det kan blive en vanskelig passage.

Derefter skal man gennem Malacca Strædet, som er meget trafikeret, og også kan være risikofyldt.

Charles Caudrelier på Dongfeng siger, at strædet kan være der, hvor det hele afgøres på etapen:

”Fra min erfaring sidste gang, så er det vigtigt at være i den forreste ende af feltet efter Malacca. Der kan være steder helt uden vind, hvor der sker store ændringer, og hvis man misser dem, så har man tabt. Så er det game over for dig. Malacca Strædet er et af de værste steder at sejle.

Derefter skal man gennem Singapore Channel, som er meget smalt og hvor bådene let kan komme i konflikt med fragtskibe. Brunels skipper Bouve Bekking siger:

”Det er helt afgørende for os at passere Singapore som første båd. Derfra bliver det lettere, for så er der mindre chance for at de bagvedliggende både kan passere dig – der vil ikke være så meget vind og bådenes fartforskelle er små.”

Derefter vil der sandsynligvis blive et langt kryds op til Sanya, formentlig op langs den Vietnamesiske kyst, og det kan godt blive nogle rå, turbulente dage inden bådene når Sanya.

VO65’erne forventes i mål i Sanya mellem den 24. og 28. januar.

www.volvooceanrace.com 







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen