Abu Dhabi Ocean Racing vinder Leg 1

Den britiske skipper Ian Walker og hans besætning på Abu Dhabi Ocean Racing har været i førerpositionen det meste af den første etape fra Alicante til Cape Town, siden bådene cirka halvvejs passerede Kap Verde øerne.

Der har stort set ikke været tid til at slappe af siden, og bådene har til tider ligget ekstremt tæt. Dongfeng forsøgte i nat at slippe væk fra Abu Dhabi ved at bomme og gå lidt modsat, men Abu Dhabi har hele tiden fulgt med og forsøgt at holde sig i front og lidt til luv af Dongfeng.

Afstanden mellem bådene har det sidste døgn skrumpet fra 13 til kun få sømil, og det var en lettelse for Abu Dhabi’s navigatør at få bekræftet i rapporterne, at det lykkedes dem at holde sig i front hele natten og indtil det lysnede i morges.

Vinden har været rimelig kraftig på det sidste stykke til Cape Town, men de sidste sømil til mållinjen stykke Cape Town forsvandt vinden, og der opstod igen spænding om Dongfeng kunne indhente Abu Dhabi, idet det kendte ”Table Mountain” skaber læ det sidste stykke for mållinjen. Afstanden kom på et tidspunkt helt ned under 1 sømil. farten ned på 1 knob og bådene sejlede i 180 grader forskellig vind. Abu Dhabi fik vinden først og kunne kryds mållinjen kl. 16.10 dansk tid, 12 minutter foran Dongfeng - efter 6000 sømil.

Dongfeng fast and wet 528

Dongfeng har sejlet fantastisk og er etapens store overraskelse. Selv et havari for et par døgn siden har ikke holdt dem tilbage, og de har konstant været en trussel for Abu Dhabi. Andenpladsen er fantastisk for den kinesiske VO65’er. Dongfeng, som undervejs brækkede det ene ror, knækkede en outrigger og ødelagde det ene rat.

Brunel ligger på tredjepladsen og har 60 sømil tilbage. De sidste fire både kom til at ligge på den anden side af en svag højtryksryg, hvilket har forsinket dem en dag. Vestas ligger forrest med 220 sømil til mållinjen, 140 sømil foran næste båd.

BRU bekking_stefan coppers

Brunel har flere gange været oppe og føre, og havde tæt kontakt med de forreste for et par døgn siden. Foto Stefan Coopers.

Tilfreds Bouwe Bekking

Brunel’s skipper Bouwe Bekking er også godt tilfreds med tredjepladsen, men han ærgrer sig lidt over, at de på grund af højtrykket mistede følingen med de to første både.

Bouewe er kendt for at kunne lide, når det bliver mere råt, og han fortalte fra båden, at han elsker at sejle i det sydlige ocean.

”Jeg glæder mig over en flot indsats af holdet, og til at vi alle sammen kan hvile ud i Cape Town, og jeg har sagt til gutterne, at det er det bedste stopover i hele Volvo Ocean Race.”

”One Design konceptet har efter min opfattelse skabt en meget mere spændende sejlads, hvor der næsten har været match race siden Alicante. Det er en fantastisk nyskabelse i Volvo Ocean Race, som har genskabt spændingen i sejladsen og halveret budgetterne. Hvis man havde holdt fast i de tidligere designede både, så mener han at der slet var blevet noget Volvo Ocean Race denne gang. Så det var en fantastisk god beslutning.”

TVW Chris Nicholson_carlin_530

Det har været en massiv opgave at løse på kun tre måneder for holdet. Foto Brian Carlin

Chris Nicholson glæder sig til at se familien

Chris Nicholson, også kaldet Nico er også lidt ærgerlig over, at de ikke kunne fastholde tredjepladsen, men alligevel godt tilfreds med fjerdepladsen, og fortæller fra båden:

”Det har været en massiv opgave at blive klar til Volvo Ocean Race og sejle den første etape på kun 3 måneder, og jeg synes team’et har klaret opgaven helt fantastisk godt og med super støtte fra Vestas.”

”Vi har en stærk gruppe af sejlere på Vestas Wind, som sammen har meget høje forventninger til holdets præstation. På grund af den korte forberedelsestid har vi stadig flere svagheder, men nu har vi et meget stærkt fundament for resten af sejladsen og virkelig noget at bygge på.”

”Noget af det jeg glæder mig til mest lige nu er at se familien, og det er mere end tre måneder siden vi sidst var sammen. Og så glæder jeg mig til at få noget god mad.”

Vestas Wind er den båd som har været mest på kanterne og taget de største risici, og til det siger Nico, at det har været en del af læreprocessen, men han erkender samtidig, at de nok også har taget for store chancer indimellem.

TVW Peter Wibroe_carlin_528

Der har manglet chokolade på det sidste stykke, siger Peter Wibroe. Foto Brian Carlin

Stor oplevelse for Peter Wibroe

Peter Wibroe fortæller fra båden, hvor de fortsat har 60 sømil til mållinjen:

”Det har været en stor kæmpe oplevelse og en stor udfordring, hvor besætningen hele tiden har skullet lære, men jeg synes ”boat handlingen” er blevet stadig bedre de sidste tre uger på Leg 1.”

”Jeg er imponeret af den massive viden, som der hos alle de garvede besætningsmedlemmer på Vestas Wind, og det har for Nicolai og mig hele tiden handlet om at lytte, lære og forsøge at indhente de andres forspring.”

”Jeg er ganske tilfreds med fjerdepladsen på første etape, hvor det også har handlet om at finde sammen som et hold.

”Noget af det hårdeste mentalt har været kombinationen af fysiske udfordringer, underskud af søvn, det har været koldt i Southern Ocean – og så har vi manglet chokolade”, slutter Peter fra båden.

www.volvooceanrace.com







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen