'Vores livs chance'

"Det er vores livs chance", siger begge med begejstring i stemmen. Alle ting, er bare så nyt. Den bagved liggende historie er, at en spritny high-performance båd, VO65 var i overskud, og manglende på startlinjen. Alle aftalerne omkring økonomi og besætning, faldt først endelig på plads i juli måned. Dermed tæller feltet til årets Volvo Ocean Race nu de syv både, som har været ønsket fra start, og feltet er fuldtalligt.

Så de to drenge har endnu ikke været hyret på Vestas Wind projektet i en hel måned. Men da der er tale om en strengt reguleret One Design båd, så er der alle muligheder, for at holdet kan levere et topresultat.

'At få lov til at påmønstre en Volvo projekt, er vores største drøm' siger Nicolai Sehested, så da opkaldet kom fra skipper Chris Nicholson, tog det ikke mange sekunder at blive enige om, at den mulighed ikke måtte spildes.

IMG 9916

Humøret var højt i Tuborg Havn hvor Vestas præsenterede deres Volvo Ocean projekt. Her fra venstre skipper Chris Nicholson, Nicolai Sehested, VOR CEO Knut Frostad, Vestas CMO Morten Albæk og yderst til højre Peter Wibroe. Foto: Søren Øverup

Dog var der lige nogle brikker der skulle falde på plads. Begge er gaster på SAP Extreme Sailing Team med Jes Gram Hansen og Rasmus Køstner, og misser altså de sidste acts i sæsonen 2014.

Alligevel var det en pavestolt Co-skipper og taktikker, Rasmus Køstner jeg fik i telefonen for en kommentar: 'Jes og undertegnede er superstolte over at Peter Wibroe og Nicolai Sehested har fået muligheden for at deltage i Volvo Ocean Race, og støtter dem fuldt ud i deres næste skridt på vej mod professionel sejlsport. Det er en stor mulighed for drengene, og godt for dansk sejlsport. Vi er meget optaget af at bidrage til at unge danske sejleres udvikling lykkedes.'

Skiftet er også løst på SAP Ekstreme, Ramus fortæller; 'Vi byder velkommen til Christian Kamp og Brad Farrand, så vi kan fortsætte vores arbejde for at komme på podiet på Extreme Sailing Series'.

Christian Kamp sejler dermed nu både på Artemis Racing AC-holdet samt på SAP Extreme Sailing Team, og kan få endnu mere flerskrogstimer, som forhåbentlig kan give den attraktive plads på en AC45 og en AC62.

Forskellen på de 15 minutter "Stadion Race" i Extreme Saling Series, og de lange stræk på Volvo Ocean Race er usammenlignelig. 'Helt sikkert bliver det den mentale udfordring, erkender Peter Wibroe. 'Otte gutter, på yderst begrænset plads, i top-speed, midt ude på de store have, fyldt med livstruende risici dag og nat. Begge kender godt duften når mange drenge er samlet, men hvordan den bliver ombord, frygter de kun. Ingen bad i 3 uger, sætter sine spor'.

For Vestas er der ikke tale om en enkelt tur, Morten Albæk, Vestas Chief Marketing Officer siger det direkte, - vi ser gerne et dansk hold med en dansk skipper, så jeg forventer at Peter Wibroe og Nicolai Sehested tager ved lære af skipper Chris Nicholson, og er klar når starten går næste gang.

Holdet skal på vandet første gang midt i august, hvor mandskabet forbereder sig på at tilbagelægge kvalifikationssejladsens 2.000 sømil, der er en forudsætning for at stille op i Volvo Ocean Race. Starten går med en "In-port kapsejlads" i Alicante den 4. oktober.

Bådmagasinet ser naturligvis frem til at følge Peter Wibroe og Nicolai Sehested, det næste år.







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen