Maersk Line, verdens største rederi, er nu Volvo Ocean Race (VOR) shipping partner for 2014-15 udgaven af den verdensomspændende kapsejlads, som starter i oktober 2014. Udfordringen bliver at holde verdens hårdeste global offshore sejlsportsbegivenhed på sporet i over 10 lande, fire kontinenter og fem oceaner, når der skal transporteres udstyr m.v. rundt i hele verden.
Nordmanden Knut Frostad, CEO for Volvo Ocean Rave fortæller:
”Vi bringer sejladsen rundt til alle kontinenter i hele verden, og planlægger at yde vort bedste nogensinde med henblik på at gøre ”VOR Stopover Race Villages” til en stor oplevelse for alle vores fans, hvor der vil være alle mulige attraktioner som kan fortælle historien om Volvo Ocean Race. Dette indbefatter også, at sende alle holdenes udstyr rundt m.h.p. at vedligeholde bådene, og det vil fans også få et indblik i på en måde som ikke tidligere er set i sejladsens 40-årige historie.”
"Det er afgørende, at holdene og havnene, plus os selv og vores sponsorer, kan stole på den bedst mulige levering og logistik, og hvem er bedre end Maersk Line til at levere det for os. Vi er glade for at byde dem velkommen til vores team af verdensklasse Race partnere. "
Volvo Ocean Race Chief Operations Officer Tom Touber tilføjer:
"Maersk Line er en stor partner at få ombord, og de deler den samme passion for havet, selv om det er indenfor et helt andet område. Vi er meget heldige at få et meget professionelt rederi til at transportere alt vores udstyr rundt i verden. Vi skal i hver havn opbygge en landsby for næsten 1.000 indbyggere, hvis man tæller personer på holdene, andre interessenter samt personale. Oveni dette får vi besøg af 2,9 mio. tilskuere.”
"Vi har brug for en professionel virksomhed som Maersk Line til at hjælpe os med at få disse landsbyer bygget til tiden. De deltagende både er så hurtige, at det er blevet en reel udfordring at få alt klar til, når de ankommer. "
Maersk Line er også meget glade for at blive Volvo Ocean Race partner, hvilket de ser som en perfekt måde at demonstrere sin globale kapacitet. Maersk skal sende omkring 90 containere med holdenes og hele VOR organisationens udstyr rundt i verden.
"Volvo Ocean Race handler om godt sømandskab, teamwork, at overvinde udfordringer, at være innovative og afstemt til miljøet ," siger Maersk Lines Chief Commercial Officer, Stephen Schueler om Maersk Lines partnerskab med Volvo Ocean Race.
"Maersk Linee slogan "Your Promise. Delivered." er baseret på den forudsætning, at vi skaber enkle og pålidelige løsninger, så vores kunder kan opfylde løfterne til deres kunder," forklarer Schueler.
"Volvo Ocean Race har lovet at levere en mindeværdig oplevelse af Volvo Ocean Race til tusindvis af fans, sponsorer og deltagere i hele verden. Vi er utrolig stolte af at støtte dem i at holde det løfte."
Under Volvo Ocean Race, der omfatter 38.739 nautiske miles - svarende til 71.745 km – vil syv både sejle 10 etaper over verdenshavene i et kapløb med tiden, naturkræfter og hinanden. Indtil nu er de fem hold offentliggjort.
Kapsejladsen starter i Alicante, Spanien den 4. oktober 2014 og afsluttes i Göteborg i juni 2015. I den seneste udgave af VOR i 2011-12, besøgte knap tre millioner mennesker stopover ”løbs landsbyerne” for at se bådene tæt på og opleve sejladsens stemning.
Maersk Line opererer mere end 500 skibe, beskæftiger 30.000 mennesker i 150 lande og har ruter som når havne i alle hjørner af verden.