Abu Dhabi tilbage i Volvo Ocean Race

Det tredje officielle hold til Volvo Ocean Race 2014-15 blev annonceret i morges. Ikke overraskende blev det Abu Dhabi, som igen slår til med en "double whammy" -  en båd og et stopover. Med andre ord; den samme deal som sidste gang.

Konen gav lov

Igen er det den karismatiske britiske Ian Walker der skal stå i spidsen for holdet. Walker har sat sit præg på Volvo Ocean Race de foregående to gange, dog uden at nå på podiet. Så han er sulten! I et interview med Bådmagasinet sidste sommer sagde den tidligere OL-medaljevinder dog, at han så frem til at sejle Mirror-jolle på en sø med sin datter, og at hans kone næppe ville lade ham tage en ny omgang Volvo. 

Pirat-trusel?

Men Walker kunne ikke lade være. Igen bliver han skipper for et meget velfinansieret hold, og måske er tredje gang lykkens gang? Sikkert er det i hvert fald at det arabiske stopover også denne gang vil blive genstand for bekymringer om pirateri. Ruten vil passere den somaliske kyst, og sidste gang måtte arangørerne igennem en meget dyr og kompliceret øvelse for at sikre sejlerne. Under et "pit stop" på Maldiverne blev bådene læsset på et fragtskib, og sejlet under bevogtning til et sikkert sted kort før mållinjen i Abu Dhabi. Derefter blev de losset, rigget, og kapsejlet det sidste stykke. Nu er pirattruslen væsentlig mindre, men VOR-chef Knut Frostad siger at situationen vil blive vurderet løbende, og at flere mulige løsninger er på bordet. 

Lang og hård tur!

Nyheden indebærer samtidigt at anden etape står klar, og den bliver interessant: Recife, Brasilien til Abu Dhabi, rundt om Kap det Gode Håb. Det bliver en meget lang, hård og varieret etape, som vil trække tænder ud! De tre officielle hold p.t. er svenske SRC, brasilianske Recife, og nu altså Abu Dhabi. Den del af ruten som er kendt p.t. er Alicante (start), Recife, Abu Dhabi, Auckland, Itajai, Rhode Island og Gøteborg (mål). Der vil komme et par stopover mere på kortet - og forhåbentlig otte både i alt. Det er nemlig det antal 65 fods One Design-både der p.t. er i færd med at blive bygget.







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen