Lucas Lier vandt over 189.360 både!

"Det er ret sindssygt, egentlig". 20-årige Lucas Lier fra Hellerup Sejlklub har svært ved at skjule glæden og overraskelsen over at det rent faktisk er sket. "Det sidste døgn var meget hårdt", fortæller han - "da vi sejlede ned langs New Zealands østlige kyst var det om at sejle så tæt på land som muligt hele tiden. Det tog 35 timer, og jeg førte jo – så jeg måtte være på hele tiden. Jeg fik kun fire timers søvn, og var ret udmattet da jeg kom i mål".

Sydlig rute

Liers sejr har vakt genlyd over hele verden, blandt dem som interesserer sig for virtuel sejlads – han vandt med en time ned til nummer to, i et felt på utrolige 180.000 både, og det er aldrig sket før. Om hvordan sejren kom i hus, fortæller han: "Det blev en lidt speciel start på etapen, eftersom et servernedbrud betød at vi blev genstartede efter et døgn. Dermed fik vi helt andre vindforhold at starte i end de rigtige både. Mange forsøgte alligevel at sejle langt mod nord og øst for at fange den samme vind som Groupama og Puma. Men der var meget lidt vind når vi startede, så det tog lang tid. Og når de endelig kom derhen, så var den vind de søgte der ikke rigtig mere. Os som sejlede en kortere, sydligere rute tjente stort på det."

Korteste vej

"Det afgørende træk var helt klart at jeg sejlede ind igennem Solomon-øerne, ligesom Telefonica og flere af de rigtige både også gjorde. På det tidspunkt lå jeg ret godt an, men ingen anden af de førende gjorde det samme som mig. Jeg vidste at vejrudsigten på de kanter er upålidelig, så jeg valgte at satse på en kortere distance, og håbede at vindforholdene ændrede sig i min favør. Og det gjorde de, kan man rolig sige – da jeg kom ud i åbent hav længere syd, var jeg langt foran alle. Heldigvis gjorde jeg ingen store fejl, og holdt føringen resten af vejen."

Præmie: Rejse til stopover Brasilien

Førstepræmien er en rejse til næste stopover, som er Itajai, Brasilien. Den virtuelle sejler-champ rejser derhen sidst i april, for at se starten på femte etape. Det er dog ikke computerspil det hele; Lucas Lier kan også sejle i virkeligheden. Han er både ungdomsverdensmester og ungdomseuropamester i Yngling, og har sejlet matchrace og mange andre ting på højt niveau. "I år regner vi med at satse på VM i Star, samt EM i Yngling, som jo sejles i Aarhus", fortæller han.

Et stort til lykke med den flotte sejr fra Bådmagasinet!







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen