Vendée Globe-favorit må opgive - 13 tilbage

Vincent Riou (PRB) er en af verdens bedste solosejlere, og indtil meldingen i dag, blandt favoritterne til at vinde Vendée Globe. Han er også den eneste i feltet, der tidligere har vundet sejladsen - det skete i 2004-05.

Rig i fare

I lørdags, tidligt om morgenen lød det et brag om bord på hans båd, PRB. Riou sprang på dæk. I kølvandet nåede han at se en halvt sunket metalbøje, som de bruges i havneanløb og lignende, forsvinde agterud. En knapt halvanden meter langt stykke på styrbord side, næsten ude i stævnen, var slået ind og delamineret. Riou mente at skaden kunne laves på vandet, men senere viste det sig at et kulfiberkabel der holder styrbord overvant også var delvis revet over. Denne vitale del holder hele riggen oppe.

Tung beslutning

Efter at have forsøgt alle muligheder for en reparation, i samarbejde med sit shore crew, måtte den tidligere Vendée Globe-vinder i dag meddele, at han trækker sig fra racet. "Min beslutning er baseret på om jeg kan sejle sikkert igennem sydhavet eller ej. Og jeg må indse, at det kan jeg ikke. Det er en frygtelig tung beslutning - jeg følte mig godt til pas i racet, jeg ved at båden er en af de hurtigste, og den kommende kamp i sydhavet ville jeg have gjort hvad som helst for at være en del af."

13 både tilbage

Riou sejler mod Salvador de Bahia, Brasilien, og vil ankomme om ca. tre dage. Polske Gutkowski opgav for nogle dage siden, efter massive problemer med sine autopiloter - dermed er feltet nede på 13 både. I front stadig Armel Le Cleac´h (Banque Populaire),  og lige efter Jean Pierre Dick (Paprec Virbac 3), Francois Gabart (Macif), Bernard Stamm (Cheminées Poujoulat) og Alex Thomson (Hugo Boss). Derefter et spring til næste gruppe, hvor Mike Golding (Gamesa) ligger bedst an.

 







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen