Allerede inden sejlsæsonen 2013 er startet, dukker der nyheder op til den kommende sæson. Secumar er klar med en ny og forbedret oppustelig redningsvest. Ultra Racer er navnet på Securmars nye topmodel i 150N serien.
Det smarte grå og sort yderbetræk er udstyret med en lynlås og er lavet af en hård ny stofstruktur. Der er et gennemsigtigt glas, hvor man kan kontrollere status vestens affyringsmekanisme/gaspatron. Denne gaspatron kan nemt kontrolleres og betjenes via dens egen lynlåslomme.
Vesten fra Secumar får meget synlige farver, når den pustes op
Lomme til nødsender
En anden ny og vigtig tilføjelse er en lynlåslomme, der kan tilgås i både uoppustet eller fuldt oppustet tilstand. Her kan der placeres en såkaldt Personal Locator Beacon (PLB), der giver en ekstra sikkerhed i en nødsituation. PLB er en nødsender, der i en given nødsituation kan pejles af et satellitsystem, således et redningshold kan finde hurtigt frem til bæren af redningsvesten.
Men et af de vigtigste elementer ved Secumars nye redningsvest er vestens gode tilpasningsevne, der gør den yderst behagelig at have på. Secumar Ultra Racr forventes i de danske butikker til februar, og prisen er på nuværende tidspunkt ukendt.