Min hemmelige by i øresund

Over hele Øresunds midte ser man det 60 meter høje vandtårn i Landskrona. Desuden ses værftskraner og tre nye vindmøller på en skrænt.
Et blik på søkortet røber en besværlig indsejling mellem lumske grunde med kun 1 meter vand.
Sku' det være noget?
Sig det ikke til andre sejlere: Landskronas havn er lille og hyggelig, og vi få, der hidtil har dyrket byen, vil helst have den for os selv. By og omegn er også kun interessant, hvis man synes om middelalderborge og fæstninger, grønne træer og flot natur, inspirerende arkitektur, fred og ro afvekslende med karnevalsfest og sambadansende piger.
Oprindelig lå her et blomstrende fiskerleje ved navn Sæby, som Erik af Pommern i 1314 gav købstadsrettigheder og kaldte Landskrona. Der var en smal indsejling til en dyb naturhavn bag sandrevler, og da der dengang var få trygge havne, skulle Landskrona være intet mindre end Danmarks handelscentrum med udlandet. Der var kun én anden lille by i nærheden med en lige så god havn. Den hed København.
Landskrona blev befæstet med slot, volde og grave af Christian III omkring 1550.
Men Skåne og dermed Landskrona blev svensk i 1658 efter flere krige. Svenskerne udvidede slottets fæstning med Citadellets omfattende siksak volde og grave samt fæstningen Gråen, som nu kom til at vende mod danskerne. Citadellet er i dag Nordens største og bedst bevarede fæstningsanlæg, et pragtfuldt grønt område, hvor man kan gå rundt og se ænder i voldgravene og græssende får på skanserne foruden flotte gamle 1890'er kolonihaver med små, stilfulde og velholdte træhuse. Her findes verdens eneste kolonihave-museum, Rothoffs Koloni.
Styr efter vandtårnet
Lystbådehavnen ligger lige under et fladt kæmpevandfad på høj, tynd stilk; vandtårnet. Det er nemt at styre efter, men man skal finde ind i det brede, tydeligt afmærkede sejlløb, som lyse sandgrunde snævrer sammen om.
Kommer en af de travle færger til Ven, så træk ud i siden af sejlløbet, der er plads nok.
Om styrbord i indsejlingen har man det grønne, lave fæstningsområde Gråen med værftskranerne bagved. Om bagbord er der en badeanstalt på pæle. Under vandtårnets bredskyggede betonhat er den lille lystbådehavn med 2,5 m i indsejlingen aftagende til 1 m i den inderste del. Frie pladser har grønt skilt, men der er få, og de kan være under 3 m brede.
Der er buskads og græsplæner på havnens tre sider. Ved inderste kaj ligger en beskeden restaurant og et sejlklubhus med toiletter. Dørkoden får man, når man betaler havnepenge. Og på restauranten er man for øvrigt træt af sejlere, der vil låne dens toilet.
Bag restauranten er der et livligt besøgt svømmestadion, for den flade strand er kun til sopning og ænder.
Der er tre-fire minutters gang ad strandstien til parken og Citadellets grønne volde og grave. I midten ligger det rødkalkede Landskrona Slot malerisk bag sine private voldgrave. På en bastion ud i Sundets lave vand ligger restaurant Strandpavillonen fra 1913. Den brændte i 1993, men er genopbygget. Mellem den og havnen viser en pæl højvandet 2. juledag 1902. Stranden har rækker af betonklodser, som er kampvognsspærringer mod tysk landgang i sidste krig.
Der er kun fem minutters gang til byens centrum med 1800-tals boligblokke og enkelte virkelig moderne huse imellem. Der er rådhusplads, et stort interessant egnsmuseum og Sofie Albertina kirken med to tårne fra sidst i 1700-tallet. Langs den tomme industrihavn er de tidligere triste husblokke moderniseret, så godtfolk og især arkitekter fryder sig over et farvestrålende gadebillede.
Over for "vandtårnshavnen" ligger fæstningsområdet Gråen fra 1700-tallet. Man kan komme derover i jolle og gummibåd. Gør det ikke tæt på en færges høje bølger. Gør det ikke i forsommeren, for alle vegne er der edderfugle på reder, og man ser dem ikke, før man træder på dem. Til gengæld ser man reder med måger, og de angriber med skrig og fuldtræffere af lunken mågelort, der nok skal få en til at tage flugten.
I voldgravene svømmer svaner og ænder, og på strimlerne af land græsser får. Der er siksak granitmure, og eneste bygning er et rundt krudttårn af granit med grønt kobbertag. Mod industrihavnen er der private kolonihaver.
En skrigende skarvkoloni har slået sig ned i nogle træer, som er gået ud på grund af de sorte fugles skrappe ekskrementer.
Flere havnemuligheder
Landskrona har en større lystbådehavn langt inde forbi værftskajerne oppe i Lundåkrabuktens inderste bund, omgivet af industri og losseplads og med 1 km til byen. Det er skam en god havn til lokale både, men dødkedelig for gæster.
Landskrona har mulighed for en perfekt gæstehavn i den tomme inderhavn ved byens centrum. Det er der ikke planer om endnu, og havnen er mudret og lugter råddent, og der ligger et par oplagte småfærger. Gæstebåde kunne også komme i vejen for færgerne i inderhavnens munding.
Det kønne fiskerleje Borstahusen to sømil nord for Landskrona har lystbådehavn med 1,5-2 m dybde og risiko for tilsanding i indsejlingen. Der er flot natur, badestrand og golfbane.
Man kan fortøje i Borstahusen og gå de 3,5 km til Landskrona ad en køn sti langs stranden. Man kan også gå den modsatte vej, hvis man ligger i Landskrona. VM i Yngling sejles for øvrigt i Borstahusen 16-24 juli.
Rio de Landskrona
Sidste weekend i juli er der "Rio de Landskrona" karneval og byfest. Der er sambapiger og optræden, boder og barer, dans og tivoli, karruseller og candyfloss. I 1999 er det onsdag den 27. juli til søndag den 1. august.
Stort middelalderspil holdes på slottet med boder, landsknægte i farvestrålende dragter og ridderturneringer i august, men i 1999 bliver det muligvis flyttet.
Har der ikke været spænding nok i Landskrona, kan man sejle derfra via Gräsrännan, et lille sejlløb uden afmærkning sydpå inden om den lille ø med fyret og de store sandgrunde. Bunden med græs og tang 2,7-3 m nede ses tydeligt. Så får man også lejlighed til at se vindmøllerne og den kunstige "gips-ø", et industrioverskud, der i gamle dage var en stejl hvid bakke, nu græsbevokset.
Øresund behøver ikke at være kedelig at sejle i.