Hyggelig genvej til østersøen

Den korte Falsterbokanal giver en fredelig pause, hvor to-tre-fem både lukkes gennem vejbroen cirka hver halve time. Så glider danske, svenske og tyske både ad kanalens rolige vand mellem græskanter og fyrretræer.
Den svenske brovagt kender de sære danske skikke, så han bliver ikke forbavset, når nogle danske både signalerer "nej" med signalflag N under salingen for at komme igennem broen.
Det er det blå- og hvidternede flag, som vi kalder "broflag". Men det er kun i Danmark. I Sverige og resten af verden åbner broflaget ingen broer, for internationalt betyder signalflag N ganske enkelt "nej". Det kan synes at være en mærkelig besked at give en udenlandsk brovagt.
"Ikke broflag i Sverige?" siger en tvivlende københavnsk sejler. "Men broflaget virker - de lukkede da broen op!"
Det svenske signal for, at en bro ønskes åbnet, er to lange og en kort tone med horn. Men det behøver du ikke i Falsterbokanalen, for broen lukker op, når det passer brovagten i det høje udkikstårn. Og det passer ham heldigvis hver gang, der er en pause i den livlige trafik, især busserne til og fra Skanör og Falsterbo.
Kommer du nordfra, kan du måske få en halv times ventetid ved broen i forhavnens store lystbådehavn, indtil der er to-tre-fire ventende både. Du kan fortøje i ventetiden, men det er smartere at cirkle rundt foran broen, så brovagten kan se dig.
Kommer du sydfra, bliver du ofte lukket igennem straks, fordi der ikke er så god plads til at vente i kanalen.
Kanalen ses på stor afstand som et hak i træerne, men der er også et falsk "kanal-hak" lidt vest for den rigtige kanal. Det ser man let, når man kommer nærmere, og molehovederne ved den rigtige kanal er malet tydeligt hvide.
Orange lys og bomme
Vejbroen må kun passeres for motor, og max-farten er 5 knob i kanalen. Om natten åbnes normalt kun for fragtskibe, men lystbåde kan overnatte i forhavne i begge ender eller i selve kanalen. Dybden i kanalen er 7,2 m, og højden under den lukkede bro er 3,5 m.
Signal for at broen vil åbne, er et orange blinklys. Når det skifter til fast lys, hører du klokkerne kime, og vejbommene går ned. Derpå åbner klapperne. Sørg for at være nær broen.
Umiddelbart syd for vejbroen er der en sluse, der af og til er lukket for at hindre rivende strøm. Der kan faktisk være en meters forskel på vandstanden i Østersøen og i Sundet. Det kan give et stille vandfald over sluseporten.
Hvis sluseporten er lukket, åbner den samtidig med broen. Du ser næppe selve sluseporten, for den rager kun et par centimeter over vandet, men der stikker en vandret rød-gul bom halvvejs ud over kanalen som advarsel. Denne bom rejser sig langsomt til lodret, mens den svære sluseport sænkes ned på bunden.
Der er også en sluseport nær kanalens sydlige ende, men den er næsten altid åben. Skulle den rød-gule bom stikke vandret ud over kanalen, så er jernporten i overfladen. Vent!
Höllvikens solnedgangs-havn
I begge kanalens ender er der en stor forhavn, hvor du kan bjerge sejl i fred og ro. Og hvorfor ikke overnatte i den nordlige Höllviken lystbådehavn. Der er 2,5-2,3 m dybt og som regel ledige gæstepladser. Ulempen er, at pælene til agterfortøjninger er af jern og rustfrit stål (uf), men de fleste er beviklet med måtter i fenderliste-højde.
En ulempe er også, at frisk nordlig vind går rent ind og giver uro. Mærkeligt nok kan østlig kuling give dønning i havnen. Men ellers er der fredeligt, og der er med næsten garanti en smuk solnedgang med moleræs af sommerhusbeboere i promenade på molen.
Molen mod det fladvandede område er dejligt fri for det sædvanlige plankeværk, der tager udsynet. Du kan sidde i båden og se ud over vand, svaner, ænder og terner samt den berømte solnedgang.
Du kan også gå en kilometer langs kanalens græsgrønne sider til dens sydlige munding ved fine badestrande. Der er sommerhuse gemt mellem fyrretræerne i området.
Lige ved lystbådehavnen og vejbroen er der minimarked og gatu-kök (gade-køkken, grillbar) bag fyrvæsnets plads med bøjer. Tullvaktens patruljebåde har også plads i havnen.
I forhavnen ved den sydlige indsejling kan du ankre til frokost eller overnatning. Der er et par små træbroer for fiskere, og måske kan du låne plads for natten. Normalt er der ingen trafik i kanalen om natten og dermed ingen uro. Små vævre mink holder til ved fiskerbådene.
Skanör, gæs sandstrande
Sejler du vest om Falsterbo-halvøen, ligger Skanör havn som en fin mulighed ved de hvide badestrande. På selve havnen ved sejlklubben står det lille røde fyr fra fyrskibet Falsterbo Rev. Det blev inddraget omkring 1973, da det høje Falsterbo Rev fyrtårn blev bygget ved "rundkørslen" ude i vandet.
Skanör ser mærkelig ud på danske søkort, fordi kysten er tegnet meget flosset, og det ser ud som om havnen ligger på en ø. Men sandstranden er for længst rykket ud til havnen, og i stedet er der sumpede sivområder og søer med mange vadefugle inde i land. I frisk vestenvind er der masser af underholdning på vandet, idet surferne så bruger den lavvandede strand til at træne indviklede manøvrer.
Ad vejen ind til Skanör by kommer du forbi en gammel vindmølle, der er åben for publikum. Gaderne er fredelige og hyggelige mellem Skanörs småhuse og velholdte haver. Er du heldig, kan du se byens vartegn: En flok gæs, der krydser vejen. Her fra Skanör startede den svenske eventyrfigur Nils Holgersen sin eventyrlige rejse som lilleput på ryggen af førergåsen Akka op gennem hele Sverige.
Bag Sct. Olofs hvide kirke i byens nordlige udkant ligger Skanör Borg, nu et borgsted med voldgrav og græssende får på grønne enge. Herfra administrerede den kongelige danske foged sildemarkederne og opkrævede skat. Borgen blev bygget i 1225 og forladt i 1400-tallet.
Er der energi og helst også cykler kan man tage 2 km sydpå til Falsterbo landsby med Sct. Gertruds kirke og borgstedet efter Falsterbohus, også en kongeborg i sildetiden.
Vikinger, sildemarked og dronning
Øst for Höllviken i Foteviken, som hed Fodevig, da Skåne var dansk, havde vikingerne en havn med indsejling gennem revet. Indsejlingen blev spærret af to sænkede vikingeskibe, muligvis omkring 1034 og nogenlunde samtidig med at de fem Skuldelev-skibe spærrede sejlrenden til Roskilde. De to Fotevik-skibe har været udgravet, men er sandet til igen, og de spærrer stadig indsejlingen, så den kun er en meter dyb. I dag er der et vikingemuseum nær Foteviken.
1134 stod der et slag ved Fodevig mellem den danske Kong Erik Emune og broderen Magnus, der faldt i slaget.
Fra 1100- til 1400-tallet var der så mange sild i Sundet, at de efter sigende kunne skovles op, og Falsterbo blev centrum for sildefiskeriet. Årlige internationale sildemarkeder afholdtes i Falsterbo under Skanör Borgs administration. Fiskere og opkøbere fra forskellige egne fik tildelt områder til boder og midlertidige huse, og navnet Falsterbo er bevaret som det sted, folk fra Falster holdt til. Her blev saltede sild, datidens "konserves", solgt til de nordtyske hansestæder og dermed hele Europa. Den danske konge tænkte som en moderne skatteminister og opkræved