Sommerproblem i Sverige: Privat plads, adgang forbudt

Ligesom Asterix og Obelix siger, at romerne er skøre, så er der mange danske tursejlere, der i al fald tænker: De er skøre, de svenskere.
Det er ikke det svenske systembolag, det eneste sted at købe vin og spiritus, vi tænker på. Det kan vi leve med.
Det er det utrolige svenske system med dobbelt antal bådpladser, hvoraf man kun må bruge halvdelen. Dette system findes i hele Sverige undtagen i det sydlige i Skåne, Halland og Blekinge, der har indrettet sig som Danmark og Europa.
Privat, hyrd, betalt
I det meste af Sverige, hvor vi kommer på ferieturen, har en svensk båd en "privat plats", "förhyrd plats" eller "betalt plats". Bådejeren betaler pladsleje ligesom alle andre steder i verden.
Men når den svenske båd tager på weekend eller sommerferie, er der tradition for, at ingen andre bruger den ledige bådplads. Gæstebåde skal fortøje ved specielle gæstepladser ved det blå skilt "Gästhamn". Der er ofte meget stor trængsel med udsigt over mod de ledige, private pladser. Der er altså næsten to bådpladser pr. svensk båd og dermed halv gæstfrihed. Svenske havne kunne måske fordoble indtægterne uden at bygge havnen større, hvis de tillod gæster på private pladser.
Forelagt dette blev Fredrik Priepp fra den Svenske Turistforening og foreningen Svenske Gästhamner lidt bestyrtet: "Jamen, det er jo også fel, det har vi ikke tænkt på. Vi vender tilbage med en kommentar." Det var november 1999, og kommentaren kommer nok ikke foreløbig.
Danske og andre europæiske gæstebåde kan naturligvis ikke stå for de ledige pladser i en ellers overfyldt havn, og så fortøjer de trods skiltene: Hyrd plats, betalt plats, privat plats. Jeg har endog set et skilt, hvor der stod "Dette är en betalt plats, vär god respektera dette". Man skulle tro, at svenske bådejere er bange for, at gæstebåde laver hul i vandet, mens de er borte.
Tidligere tolererede en svensk hamnmäster ikke gerne gæstebåde på de betalte pladser. I bedste fald kikkede han den anden vej, for han måtte ikke opkræve havnepenge for dem. Det var jo fint for gæster. I værste fald bad han gæstebåden om at flytte sig hen, hvor han måtte opkræve penge.
I dag opkræver hamnmäster også havnepenge af gæster, der har lagt sig på en forhyrd plats, og dermed er det officielt accepteret, at pladserne er fri.
Men der er ikke noget system med rød-grønne pladser eller oplysning om, hvornår pladsens rette indehaver kommer tilbage. Det aner hamnmästeren som regel heller ikke noget om. Alle andre steder i Europa har vi princippet, at en ledig plads er en ledig gæsteplads, når der ikke er plads ved den officielle gæstebro. Vi håber, at vi efterhånden lærer svenskerne at bruge det europæiske system med rødgrøn markering af bådpladser i deres smukke farvande og havne. Men hav tålmodighed.