Båden er grøn, sejlene er røde og Hans er 80

17 gange Sjælland Rundt i samme båd. Gotland Rundt overaltvinder. Skaw Race overaltvinder. Plakette for god bevaring af båden. Navn: Hans Steffensen, 80 år. Øgenavn: ‘Champagnegaloppen’. Ejer af samme båd i 44 år, den 30 m² Utzon-spids-gatter ‘Springeren’. Sejler årligt til Norge med snart 70-årig gast.
‘Springeren’ har karakteristisk lysegrønt fribord og rødbrune sejl, som tydeligt kan følges mellem aluminiumsmasterne, når båden glider ind i hjemme-havnen Helsingør Nordhavn. Vist har båden motor, men 80 årige Hans glider hjemmevant og elegant ind på sin bådeplads for sejl.
“Plejer du at anløbe for sejl?"
“Nårh - det er mest, når jeg skal blære mig for fotografen," skraldgriner Hans Steffensen. ‘Men de første 30 år havde jeg jo ikke motor, så sejlmanøvrer er ren rutine.’
De rødbarkede bomuldssejl er fra 1955 og af blød og lækker ægyptisk bomuld, det fineste, der kunne fås dengang. Syet af engelske Ratsey & Lapthorn, de bedste sejlmagere dengang. De rødbrune sejl er også mest pral, når båden skal se rigtig flot ud. Til daglig sejler Hans med almindelige hvide dacronsejl. Den rødbrune farve kommer ved ‘barkning’, hvor sejlet koges sammen med bark og vistnok også talg og hestefedt for at opnå imprægnering.

Sådan en må jeg have

Som ung skibsingeniør arbejdede Hans Stef-fensen i sejlsportscentret Cowes, England, sidst i 1940'erne. Han lånte en sejl jolle til småture på the Solent, hvor der sejles mange store kapsejladser.
En dag, Hans gjorde jollen i stand, kom sejlmager Ratsey fra Ratsey & Lapthorn. Han havde lagt mærke til, hvor nydeligt Hans behandlede jollen. Om Hans ville sejle med ham?
Ratsey havde en lysegrøn båd med rødbarkede bomuldssejl, og unge Hans tænkte straks, at når han engang fik råd, ville han have en båd med netop de farver.
I Danmark fik Hans Steffensen arbejde på Helsingør Værft, hvor nærmeste overordnede var ingeniør Aage Utzon. Han var berømt som spidsgatterkonstruktør (og hans søn Jørn blev senere kendt for operahuset i Sidney).

Utzon blev gnaven

Utzons spidsgattere dominerede kapsejladserne dengang, især 30 m² spidsgatteren ‘Brus’, hvis ejer var den navnkundige rigger-ter Knud Hansen, der også arbejdede
på Helsingør Værft.
Som Utzons unge assistent kunne Hans købe tegningerne for halv pris, 150 kr, til sådan en 30 m² spidsgatter.
Hans var stålskibsingeniør og ikke erfaren med træbåde, men han gik i gang med at bygge ‘Springeren’ med hjælp af en bådebygger. Strengt taget var det Hans, der hjalp bådebyggeren.
For at få mere plads i kahyttens længde valgte Hans at udskifte hovedskottet ved masten med jernbøjler og at forhøje kahyttens agterste del med et lavt doghouse. Utzon blev meget stødt over, at en ung ingeniør ville ændre hans konstruktion: ‘Hvis De ønsker at komme sidst i hver kapsejlads, kan De da bare lave om på mine tegninger’.
Det gjorde Hans Steffensen så. Han lavede om på tegningerne og han kom sidst det første år i 1954 med uøvet besætning. Det så ud til, at Utzon havde ret i betydningen af kahyttens udseende.
Men sammen med de erfarne sejlere Lars Syberg (tidligere vinder af Gotland Rundt med spidsgatteren ‘Mariane’) og Eyvin Schiøttz (der blev fast gast) vandt ‘Springeren’ i 1955 Gotland Rundt overalt på lille bane. Desuden vandt ‘Springeren’ efterhånden flere store overaltsejre i Skaw Race. At vinde kapsejladser er et spørgsmål om organisationstalent og rigtige gaster - og en hurtig båd.
På Sjælland Rundt lykkedes det dog kun få gange at besejre den anden 30 m² spidsgatter ‘Brus’ med riggermesteren, som var en meget dygtig sejler og fast deltager Sjælland Rundt.
Utzons 30 m² spidsgattere og især ‘Brus’ og ‘Springeren’ var så velsejlende, at Peter Bruun i 1969 konstruerede Spækhuggeren i samråd med gamle Utzon efter linierne til 30 m² spidsgatteren, som fik finnekøl og spa-deror.

Transparant glasfiber, hjælp!

Hans Steffensen fik erfaring i udenlandske kapsejladser som bl.a. Fastnet Race. I 1966 var han på en transatlantisk kapsejlads fra Bermuda til Skagen i en glasfiberbåd. Dengang var glasfiber stadig ret nyt, i al fald for Hans. Da han første gang lå i sin køje blev han noget rystet.
“Jeg kunne se lys gennem glasfiberen og børe bølgerne bruse lige uden for. Kunne den tynde skal virkelig holde hele vejen over Atlanten?" Det kunne den, og senere tids glasfiberbåde har dels balsatræ i sandwichkonstruktion foruden så megen farve i gelcoaten, at man ikke mere bliver nervøs ved at se lys igennem.
Hans har sejlet meget havkapsejlads i ‘Springeren’, selv om man ikke skulle tro, at bådens ganske lille cockpit egnede sig til 3-4 energiske gaster. Der var nu heller ikke noget med at hænge ude på kanten dengang. Der var faste spisetider og varm mad, og man lå i køjerne. Alligevel var det hårdt, og en gang på et trættende kryds i høje bølger udbrød Hans irriteret til sin rorgænger Jacob: “Lad dog være med at sejle ned i alle de huller!"

Fast dommer i Norge

Som direktør for Helsingør Værft fik Hans Steffensen tilnavnet ‘Champagnegaloppen’. Det skete en højtidelig stabelafløbning med fest og taler, og gudmoderen slyngede flasken mod skibets stævn. Ved braget satte folkene skibet i gang, så det begyndte at glide ned mod vandet. Men flasken var ikke gået i stykker, og det syntes Hans Steffensen var synd og skam. Han greb flasken og løb ned ad beddingen efter skibet og knaldede flasken mod stævnen, så skum og glasskår føg, som de skulle.
På kapsejladsområdet blev Hans Steffensen en international kapacitet, og han var en flittigt benyttet overdommer og leder af protestkommiteer udenlands og hjemme.
‘Springeren’ var samtidig blevet for gammel til kapsejlads mod nye både som glasfiberkopien Spækhuggeren i begyndelsen af 70'erne. Så fik ‘Springeren’ en 10 hk dieselmotor, så Hans kunne være sikker på at nå frem til sit faste job som dommer ved de årlige norske Hankøstævner ved Oslofjorden.
I dag deltager Hans Steffensen i træffene med Dansk Forening for Ældre Lystbåde (DAFÆL), og ‘Springeren’ har fået tildelt plakette for god bevaring. Ved dronningens besøg til åbningen af lystfartøjsmuseet på Valdemars Slot, fik den grønne ‘Springeren’ hæderspladsen forrest i eskadren ved kongeskibet.
Den årlige sommertur går stadig til Hankø i Norge sammen med den 68-årige gast Robert for at hilse på gamle kapsejlervenner.
68 og 80 år er da ingen alder. Båden er jo kun 44.